Første officielle SSD til PlayStation

Nostalgi, så det smasker

Nokia 5710 ExpressAudio. (Foto: Nokia)

Nogle af os kan måske huske Nokias XpressMusic telefoner. De kom i 2006 og skulle konkurrere direkte med Sony Ericssons Walkman mobiler. Begge fokuserede på musik-afspilning, længe før nogen havde drømt at streame melodierne som i dag.

Nokia har nu genoplivet Xpress Audio telefonerne med sin nye model 5710. Den er stadig kun en ”feature phone” – altså ikke en smartphone – men den kommer med én virkelig smart feature.

Telefonen har et sæt trådløse øretelefoner i sig. De er anbragt i en skuffe og bliver ladet op, mens de ligger i Nokia 5710. Man behøver ikke at bære øretelefonerne rundt i en separat æske.

Problemet er blot, hvor man skal få sin musik fra. Telefonen har en indbygget FM-radio og MP3 afspiller, men kan altså ikke streame fra f.eks. Spotify eller YouSee Music.

På alle andre områder er 5710 en typisk Nokia feature phone. Den opfører sig som en mobil fra før iPhone og Android, men har trods alt 4G.

Nokia 8210 4G. (Foto: Nokia)

Det skægge er, at der faktisk sælges mange tusinde feature phones – på dansk funktions-telefoner – her i landet hvert år. Ikke alle gider nemlig at ofre mange tusinde penge på en stor smartphone, som man først skal lære at betjene.

De kan sagtens nøje med et lille 2,4 tommers farve-display, et simpelt kamera og et lille T9 tastatur. Det kunne man skrive sms hurtigt på, fordi der er tale om rigtigt fysiske taster.

Ligesom sms og social media indlæg I dag kunne man faktisk skrive PÆNT hurtigt på T9, fordi der er tale om rigtige fysiske taster-

Nokia 5710 ExPressAudio dukker op i danske butikker fra august. Den koster beskedne 799 kroner og fås enten i hvidt/rødt eller sort/rødt.

Nokias anden nyhed i dag er også ren retro. Det er en gen-oplivning af stil-ikonet Nokia 8210, der havde verdens-premiere under et modeshow i Paris i 1999.

Den nye Nokia 8210 4G ligner sig selv. Dog med en forbedret skærm på 2,8 tommer og nu også 4G. Det seneste nye 5G er ikke nået til feature-telefoner endnu og kommer det nok heller ikke.

Nokia 2660 Flip. (Foto: Nokia)

Nostalgikere, der havde mobiltelefon før iPhone og Android, vil formentlig knus-elske Nokia 8210 4G. Hvis ikke for andet – så for en standby tid på batteriet på flere uger.

Nokia 8210 lander i danske butikker fra august, hvor den vil kunne købes for beskedne 599 kroner. Man kan vælge mellem kulørerne blå, rød og sand.

Endelig er der så Nokias tredje nyhed, der nok især vil være elsket af ældre mennesker og handicappede. Nokia 2660 Flip smyger sig nemlig om ansigtet, har en pænt stor skærm og dejligt store taster.

Desuden er Nokia 2660 Flip kompatibel med høreapparater og har en særlig nød-knap. Hvis den bliver aktiveret, vil op til fem kontakter blive underrettet med det samme. De kan så sikre, at hjælpen er på vej.

Nokia 2660 Flip kan desuden klappes sammen og er udstyret med et batteri, der holder telefonen i gang i flere dage.

Også denne nye telefon kommer til Danmark i august. Den koster 799 kroner inklusive en ladestation. Farverne er enten sort, blå eller rød….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første officielle SSD til PlayStation