Store skiftedag hos Samsung?

Digitale nomader tjener godt

(Foto: Peggy & Marco Lachmann-Anke / Pixabay)

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at dygtige folk lever som konsulenter, freelancere og små énmands-firmaer. Når de tilmed rejser ud i verden med deres laptop under armen, bliver de til digitale nomader.

Under Corona pandemien kom digitale nomader meget mere frem i overskrifterne. Sikkert, fordi mange opdagede, at det slet ikke var så dårligt at sidde hjemme og arbejde og selv bestemme arbejdstid og sin egen work-life-balance.

Samtidig begyndte også danske hoteller at åbne sig for den nye type besøgende. De boede i længere tid end normale gæster, og de stillede andre krav til hurtige Wi-Fi systemer og kontor-lignende indretning af værelserne.

Nu, hvor de ”almindelige” gæster og turister er ved at vende tilbage, og hotellerne er booket fint op igen, hører man meget mindre om digitale nomader.

Lige bortset fra hos Airbnb. Verdens største portal for dele-boliger har nemlig søsat initiativet ”Live and Work Anywhere”.

Det er blevet en så stor succes, at Airbnb nu har udvidet ved at udpege 20 hubs verden over for digitale nomader, hvor betingelserne er specielt gode med hensyn til boliger, faciliteter og støtte fra de lokale myndigheder.

En digital nomade kræver egentlig ikke mere end et godt sted at bo, strøm, en ordentlig internet-forbindelse og et stabilt mobilnet. (Foto: AdrienBe / Pixabay)

Historierne i danske medier om digitale nomader handler stadig mest om unge på eksotiske eventyr, der har taget deres arbejde med ud i verden. Til en strandbred i Karibien eller til et lejet skrivebord i en spændende storby langt borte fra Danmark.

En ny international undersøgelse afslører, at der lever omkring 40 millioner digitale nomader verden over. Langt de fleste er amerikanere.

Ifølge det amerikanske finans-medie Moneyzine har en tredjedel af verdens digitale nomader – 34 procent – en indtægt på mellem 50.000 og 100.000 dollars om året. Det svarer til 370.000  og knap 750.000 kroner før skat.

Kun syv procent tjener mindre end 25.000 dollars eller ca. 187.000 kroner, mens 33 procent hiver mellem 100.000 og 250.000 dollars hjem. Det er mellem 750.000 og 1,8 millioner danske kroner.

Med andre ord er der altså gode penge at tjene som digital nomade. Hvis man altså er dygtig til sit job og arbejder med noget, der passer sammen med en freelance tilværelse – ofte langt fra arbejdsgiverens hovedsæde.

”Med internet og stadig stærkere laptops og mobiltelefoner føler mange, at de ikke længere behøver at være bundet til et konventionelt kontorjob,” forklarer Jonathan Merry. Han er chef for Moneyzine.

Airbnb satser stort på digitale nomader. Delebolig portalen har lige udpeget 20 steder i verden som ”hubs” til formålet. Det betyder, at de tilbyder særligt gode forhold til den nye arbejdsform. (Foto: Airbnb)

”Digitale nomader kan samtidig være mere produktive, fordi de har færre forstyrrelser og afbrydelser end på et traditionelt kontor. De kan også fokusere bedre på opgaven, når de ikke er en del af det sociale liv på en arbejdsplads,” fortsætter han,

Netop dette fravær kan også være det største problem for en digital nomade. Hvis man ikke kan undvære en sludder ved kaffemaskinen, snakken ved frokostbordet eller firmaets hyggelige fredagsbar, skal nok ikke kaste sig ud i et liv som ”remote worker”. Det er en andet ord for digital nomade.

En anden ulempe er, at digitale nomader sjældent kan holde traditionelle ferier. I stedet har de afbrydelser af kortere varighed mellem opgaverne.

Nogle misundelige sjæle vil sikkert påstå, at digitale nomader er på ferie hele tiden. Det siger de, når de ser, at nomaderne kan tjene flere penge end gennemsnittet – og at de tjener de penge ved at sidde i afslappet sommertøj på en terrasse eller en badestrand i troperne.

Livet som digital nomade ser ud til at tiltale især unge og højt-uddannede mennesker. Deres antal vokser så stærkt, at der i dag findes online konferencer og portaler, hvor nomaderne udveksler tips, tricks og erfaringer med hinanden.

De typiske erhverv for digitale nomader er it-folk, influencere, designere, skribenter, idemagere og andre, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendig….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store skiftedag hos Samsung?