Xiaomi stjæler billedet

B&O hopper i street wear

(Foto: Supreme)

I de senere år har danske Bang & Olufsen åbnet sig meget og bygger special-udgaver af sine produkter til andre. Gode eksempler er trådløse øretelefoner til en schweizisk fabrikant af løbesko eller sine store tallerken-formede Beoplay A9 højttalere hos det franske modehus Yves Saint Laurent.

Nu er turen så kommet til det amerikanske modemærke Supreme i New York. Her er man fra den 1. juli begyndt at sælge en særlig variant af B&O’s velkendte Beosound Explore højttalere.

Beosound Explore er en bærbar og vandtæt Bluetooth højttaler. Indendørs sidder to fuldtone-enheder på hver 1,8 tommer og en digital Class-D forstærker på 2 x 30 watt.

Med andre ord kan højttaleren spille pænt højt – nemlig 91 dB – og i op til 27 timer på en batteri-opladning.

Explores dåseformede design passer sikkert rigtig godt til det rå image, som Supreme gerne vil formidle som et luksus-mærke til street wear.

I Supreme udgaven fås B&O højttaleren i knaldrød eller sort med mærkevare-navnet påtrykt i store hvide bogstaver. Ingen skal være i tvivl om, hvem der leverer lyden.

Herhjemme tager B&O 1.499 kroner for en Beosound Explore i en række mere diskrete kulører. Hos Supreme koster den 258 euro eller ca. 1.950 kroner.

Den danske højttaler er i øvrigt ikke det eneste eksterne udstyr, som Supreme tilbyder denne sommer. Modemærket har også hentet assistance fra bl.a. The North Face, Burberry, Dr. Martens og Stone Island….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi stjæler billedet