Den vildeste elbil af alle

Reparér din egen Google mobil

(Foto: Google / iFixit)

Smartphones er formentlig den mest udbredte elektroniske gadget i verden.

Det betyder mange millioner komponenter, der skal fabrikeres hvert år, hvilket så igen medfører tusinder af tons elektrisk skrot på lossepladser verden over.

Som situationen er i dag, opgraderer de fleste forbrugere til en ny mobil hvert år. Ikke fordi telefonen er gået itu, men fordi fabrikanterne sender en ny og lidt smartere model på markedet, som man ganske enkelt ikke kan undvære.

Via iFixit kan man både købe reservedele og de special-værktøjer, der er nødvendige for at åbne Pixel telefonen. (Foto: Google / iFixit)

Samtidig straffer den samme industri de kunder, som gerne vil forlænge deres telefoners liv ved at reparere dem selv.

Enten har fabrikanterne gjort det meget svært for forbrugerne at udskifte batteri og display, der er de dele, som går oftest itu. Eller de siger, at garantien ryger, hvis man selv gør indgreb i telefonen.

Heldigvis forandrer tiderne sig. Det er f.eks. blevet mere almindeligt i Danmark at købe en brugt – rebuilt – telefon, og flere giver deres gamle mobil i bytte, når de køber en ny. Præcist, som man gør med bilen.

(Foto: Google / iFixit)

 

I USA kører der en kraftig kampagne for, at forbrugerne skal have lettere adgang til at reparere deres egne mobiler. De skal samtidig have adgang til originale reservedele til en fornuftig pris. Kampagnen hedder ”Right to Self Repair.”

Apple og Samsung var de første store smartphone-fabrikanter, der åbnede for hjemme-reparation. Nu vil Google følge efter med sine Pixel telefoner, som vi desværre ikke ser så ofte på det danske marked.

Alle med en defekt Pixel mobil kan nu købe reservedele som skærme, batterier, bagplader og sågar de farvede pyntestriber, der adskiller Googles telefoner fra f.eks. iPhones og Galaxies.

(Foto: Google / iFixit)

Indkøbene foregår via iFixit, der er mest kendt for at skille nye mobiltelefoner, computere og tilbehør for at undersøge, hvor service-venligt det er at reparere.

Amerikanerne regner med, at denne nye åbenhed fra Apples, Samsungs og Googles side ikke kun vil få mange privatpersoner til at fikse deres egne telefoner.

Den kan også skabe en helt ny industri af små selvstændige mekanikere, der nu kan konkurrere med fabrikanternes egne autoriserede værksteder med meget høje priser på både arbejdsløn og reservedele.

Det bliver spændende at se, om denne reparations-bølge også snart smitter over til Europa og Danmark. Her synes mange, at det er så dyrt at få udskiftet en original skærm, at det bedre kan betale sig en ny telefon….

(Foto: Google / iFixit)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den vildeste elbil af alle