Tag et ring med LEGO

Her er de mest populære iPhones

(Foto: Matthew Yohe / Wikimedia)

I år har Apple 15-års jubilæum for iPhonens premiere. Telefonen, der mere end nogen anden revolutionerede, hvad vi bruger mobilen til.

De fandtes i stort tal inden og havde Nokia, Ericsson, Alcatel og Motorola som de store navne dengang.

Men de kunne altså bare kun ringe, sms’e, spille musik, styre kalender, tage simple fotos og bruges til små spil.

Intet i forhold til dagens smartphones, der kan tage professionelle fotos og video, lagre store mængder data, fjernstyre hele huset, bruges til betalinger og online indkøb eller vise video og store inter-aktive computerspil.

I 2007 var der ikke mange, som kunne se lyset i iPhone. Salget af Apples telefoner gik faktisk sløvt – for at sige det mildt.

iPhone 4 fra 2010 er den mest solgte Apple telefon nogensinde. (Foto: Brett Jordan / Unsplash)

 

Det ændrede sig allerede i 2008, hvor knap 10 procent af alle smartphones havde æble-logoet på. Ærlig talt havde Apple heller ikke meget konkurrence fra Android dengang.

Men hvilke iPhone modeller har mon været de mest populære gennem årene? Det viser den infografik fra analysefirmaet Statista, som jeg viser i denne artikel.

Historiens bedst sælgende var iPhone 4S fra 2011, som opnåede en global markedsandel på 18,8 procent. Det betød, at næsten hver femte ny telefon, der blev købt dette år, var en Apple.

iPhone 12 er faktisk Apples tredje-mest succesrige. I 2021 hentede den 17.4 procent af salget af smartphones i verden. Den nyere iPhone 13 kan også have medvirket til den flotte andel, men den kom først på markedet i oktober.

Analytikerne fra Statista udpeger fem vigtige events i iPhonens historie, som har haft særlig stor betydning for Apple mobilens udbredelse.

 

(Infografik: Statista.com)

iPhone 4 og 4S fra 2010 og 2011 introducerede de dengang banebrydende ”Retina displays”. Desuden havde mobilerne fremad-rettede kameraer til det nye fænomen selfies.

Apple holdt iPhone 4 I produktion i meget længere tid end de fleste andre iPhone modeller. Trods tilbagevendende problemer med hardware og mobil-modtagelse overlevede iPhone 4 helt til 2013, hvor efterfølgeren iPhone 5 dukkede op.

Apple tog derefter en nedtur i markedsandele indtil 2014, hvor iPhone 6 dukkede op. På den første weekend, hvor iPhone 6 og 6 Plus blev præsenteret, solgte Apple alene 10 millioner eksemplarer. Året efter gentog Apple den succes med iPhone 6S og 6S Plus.

I 2021 var det kun Samsung, der solgte flere mobiltelefoner end Apple. iPhone 12 modellen var sågar årets mest solgte i verden med en markedsandel alene på tre procent….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag et ring med LEGO