3 bryder grænser

Ekstra luft i MacBook Air

(Foto: Apple)

I juni 2020 afslørede Apple, at selskabets Mac computere skulle følge i hælene på iPhones og iPads og slutte med at bruge en standard-processor købt udefra.

I stedet havde Apple sin helt egen højtydende motor parat – M1. Den har nu fået sin afløser, og de første to computere med den nye M2 superchip ombord kommer til juli.

Den ene er den nye MacBook Air, som ved samme lejlighed har fået en gevaldig opfriskning af designet.

I det ydre design minder MacBook Air 2022 egentlig mere om den dyrere MacBook Pro end om den gamle MacBook Air.

Apples nye MacBook Air – her i Midnight Black – kommer med en flot 13,6 tommers LED skærm. (Foto: Apple)

 

Slank og smart
Laptoppen er 11,3 mm høj og vejer 1,24 kilo, hvilket er ganske flot med en 13,6 tommers Liquid Retina skærm.

Det LED-baserede display byder på 2.560 gange 1.664 punkter i opløsning eller 224 pixels pr. tomme. Lysstyrken i skærmen, hvis rammer er tyndere end forgængerens, når 500 nits.

Magic tastaturet kommer med Touch ID og en række af funktionstaster i fuld størrelse. Pegepladen ser behageligt stor ud.

Web-kameraet er blevet dobbelt så godt som på forgængeren – 1.080 punkter eller Full HD. Apple har som alle andre laptop fabrikanter opdaget, at brugerne har siddet ustandseligt i FaceTime, Zoom eller andre videomøder her under Corona pandemien. Den slags kræver et godt kamera til at vise brugeren.

Med den nye Facetime Continuity funktion kan man sætte sin iPhone i toppen af MacBook ved hjælp af Magsafe og bruge dens kameraer i et videomøde på

 

Over tastaturet har Apple fået plads til både tre mikrofoner og fire højttalere, der kan afspille lyd og musik med Dolby Atmos klang. Desuden har MacBook Air et 3,5 mm hovedtelefon-stik, som også skal kunne håndtere høj-impedante hørebøffer.

Dertil kommer, at MacBook Air har fået magnetisk MagSafe forbindelse. Den kan både bruges til trådløs opladning – og endnu mere smart – til at anbringe en iPhone bag og over laptoppens eget webcam.

Så vil MacBook Air bruge iPhonens meget bedre kameraer til FaceTime forbindelsen. Rigtig smart – se foto.

Apropos opladning tilbyder Apple omsider en ordentlig hastighed. Hvis man betaler ekstra, kan man få en separat USB-C baseret opladeblok på 67 watt. Den kan f.eks. fylde laptoppens 52,6 Wh batteri op 50 procent på bare en halv time.

Her ses de fire diskrete kulører, man kan købe den nye MacBook Air i. Pangfarverne fra iPad kommer nok først senere. (Foto: Apple)

 

Når batteriet er fyldt helt op, kan det holde laptoppen i gang i 18 timer, så længe man nøjes med ret lette opgaver som f.eks. afspilning af en Apple TV film. Sidder man trådløst på internet hele tiden, reduceres spilletiden helt ok 15 timer.

USB er ikke kun den nye – Apple vil sige påtvungne – standard i opladeren. Air har også to Thunderbolt / USB 4 stik, ligesom der er Bluetooth 5.0 og Wi-Fi 6 på den trådløse side.

Den nye Air er det første Apple produkt, der gør helt brugt af certiceret og genbrugt stål. Andre elementer er fremstillet af genbrugt sjælden jord, og dens aluminium kabinet er også af genbrug.

Rygterne i de senere uger ville vide, at Apple ville udsende den nye MacBook Air i mange forskellige og glade farver ligesom iPad. Helt så mange endte det ikke med at blive –  nemlig fire ret diskrete toner: Sølv, Stjerneskær, Midnat sort og Space Gray.

Den nye M2 processor indeholder 20 milliarder transistorer. Den er større og kraftigere end forgængeren M1, men bruger meget mindre strøm. (Foto: Apple) –

 

 

Motoren er supertunet
Den nye M2 processor indeholder bl.a. 25 procent flere transistorer end sin forgænger – 20 milliarder – og den aktiverer sine muskler ved at bruge markant mindre strøm.

Den har også fået flere kerner i sin grafik-processor – 10 styk – som Apple hævder kan levere 35 procent hurtigere billeder med kun en femtedel i strømforbrug.

Det så imponerende ud på Apples demo, men skal nok afprøves i praksis for at se, om det nu også er rigtigt.

Air brugere skal således kunne se frem til en 40 procent hurtigere redigering i programmet Final Cut Pro, mens folk, der arbejder med billeder i Photoshop, kan få arbejdet gjort på 20 procent kortere tid.

Som standard rummer Air 8 GB RAM, der kan udvides til 24 GB. Dertil kommer 2 TB lager at lægge sine resultater på. Hvem sagde, at MacBook Air var Apples laptop-baby?

 

Priser og MacBook Pro

.Ud over MacBook Air med 13,6 tommer skærm præsenterede Apple en ny lille MacBook Pro med 13 tommer display. Også den rummer den nye kraftige M2 processor.

Processoren er den eneste vigtige forskel til den tidligere lille MacBook Pro. Det vil gøre den endnu stærkere og samtidig øge dens spilletid til 20 timer på en opladning.

MacBook Air med M2 dukker op i danske butikker i juli til priser fra 11.499 kroner og 10.599 for studerende. MacBook Pro 13 2  med M2 skal koste fra 12.499 kr og 11.599 kronere med studierabat….

Tastaturet på Air har fået et nyt Magic Keyboard med en hel række funktionstaster i ordentlig størrelse og FaceID. (Foto: Apple)

 

Den lille MacBook Pro på 13 tommer kan nu fås med den kraftige M2 processor. (Foto Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 bryder grænser