Fræk polarstjerne

Nu kommer USB-C kravet

 

(Foto: Ready Made / Pexels)

Forberedelserne har været længe undervejs, men på tirsdag den 7. juni ventes EU at tage den endelige beslutning om at indføre et krav om, at USB-C stikket bliver standard  til opladning i Europa.

I første omgang vil kravet gælde smartphones, tablets og trådløse øre- og hovedtelefoner. Laptops kommer nok først senere. De flese mærker har nemlig allerede USB-C på deres bærbare pc’er.

Bemærk, at det nye EU-krav ikke direkte gælder opladerblokken. USB-C stikket skal sidde i selve apparatet. Kun på den måde vil man kunne bruge mange forskellige opladere – og genbruge de gamle – når man f.eks. køber en ny mobiltelefon.

Der er dog et sort får i flokken: Det er Apple, der stædigt har holdt på sit eget Lightning stik, som ingen konkurrenter har lov til at bruge.

Apple ser ud til at have opgivet sin modstand efter pres fra EU. Fra 2023 ventes nye iPhones t være udstyret med USB-C stik i stedet for det nuværende Lightning. (Foto: Aaditya Ailawadhi / Unsplash)

Med udsigten til om kort tid at få forbud mod at sælge iPhones, iPads, Macbooks eller Airpods i EU-landene, er Apple dog begyndt at bløde op i sin stædige modstand.

De første MacBook og iPad modeller har fået USB-C stik. Det næste bliver om kort tid Airpods hoved- og øretelefoner samt nye Apple Watches, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Apples helt store indtægtskilde – iPhones – bliver de sidste i rækken. Det vil nok først ske fra iPhone 15 næste år. Ikke den nye iPhone 14, der kommer til september.

I den forbindelse kommer Apple nok med en  adapter, der sørger for, at man kan benytte sit gamle Lightning-baserede tilbehør sammen med de nye iPhones med USB-C. Denne adapter skal købes separat og følger ikke med i kassen, når man køber en ny Apple telefon.

Hvis det står til EU, skal alle mobiltelefoner og andet bærbart elektronik være udstyret med et fælles USB-C stik. (Foto: Denys Vitali / Pixabay)

EU har forsøgt at indføre fælles standarder for smartphones og andet bærbart elektronik siden microUSB dagene i 2009. Med USB-C ser det omsider ud til at lykkes. I hvert fald følger hele den dominerende Android lejr denne standard.

Hvis og når EU får besluttet USB-C endeligt lige efter pinse, ventes EU’s lovgivere straks at kaste sig over den næste standard-krig. Her vil EU gerne have indført fælles regler for trådløs opladning fra 2025.

Det er ikke helt klart, hvad EU har i tankerne. I dag burger langt de fleste smartphones den internationale Qi standard til trådløs opladning.

Nogle af Kinas store fabrikanter som f.eks. Xiaomi synes dog ikke, at Qi lader stærkt nok. De udvikler på egne private teknologier, som kan sende strøm trådløst til en mobiltelefon gennem et helt lokale….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fræk polarstjerne