Ny Chromecast er landet

Her kører du bedst i elbil

(Foto: VisualMixTapez / Pexels)

København har meget at lære og indhente, hvis politikernes ambitioner om at gøre byen til elbilernes hovedstad skal gå i opfyldelse.

En ny international undersøgelse placerer nemlig København helt nede på en skuffende 24. plads blandt 33 europæiske storbyer.

De er blevet målt på, hvor gode forhold og stabil infrastruktur, de tilbyder bilister i elektriske køretøjer.

Allerbedst klarer Reykjavik i Island sig i analysen, som har Glasgow i Skotland på andenpladsen og Liverpool i England som dårligst placeret.

Der er stor forskel på, hvor godt Europas storbyer byder elbiler velkommen. (Foto: Red-dot / Unsplash)

Rapporten er lavet af den britiske online portal Uswitch.com, der har specialiseret sig i at sammenligne priser på f.eks. elektricitet, gas, forsikringer, mobiltelefoner og kreditkort.

Undervejs har analytikerne kigget på, hvor mange offentlige ladestationer de enkelte storbyer tilbyder, hvor stor afstanden er mellem hver ladestation, hvad elprisen er til opladning og, hvor hurtigt man kan lade op i gennemsnit.

Til sidst har Uswitch.com beregnet en score, hvor det gælder om at nå så tæt på 10 points som muligt.

Med 6,21 points ligger København langt fra idealet om at være Europas bedste by at eje en elbil i.

Til sammenligning opnår Reykjavik 7,94 points, Oslo 7,04, Göteborg 6,50 og Stockholm 6,32 points. Hamborg ligger lige foran den danske hovedstad med 6,22 i score.

Ifølge Uswitch´ målinger er kun ni procent af opladerne i København gratis mod f.eks. 65 procent i Reykjavik.

Der er i snit 2,24 kilometer mellem hver stander, som med 65 kW hører til Europas kraftigste. Det giver København mange pluspoints.

Med en gennemsnitlig strømpris på 0,35 euro pr. kW ligger København i den dyrere end af der 33 testede storbyer. Det er dobbelt så meget som i portugisiske Lissabon, hvor man kan tanke el til sin bil for kun 0,17 euro pr. kW.

I Lissabon er der kun 500 meter mellem hver ladestander. I København er der over 2,2 kilometer. (Foto: Kindel Media / Pexels)

 

Reykjavik opnår sin europæiske førsteplads ved at placere sig flot i alle fire målepunkter. F.eks. er der kun 550 meter i snit mellem hver ladestander i den islandske hovedstad.  Kun Haag i Holland har kortere afstand – nemlig 500 meter.

Man skal køre dobbelt så langt for at finde en ladestander i testens næstbedste storby for elbiler. Til gengæld er opladningen næsten gratis overalt – 92 procent. Ti gange flere steder end i København.

I kan studere mere af den omfattende analyse ved at klikke på dette link….

 

 

 

 

 

 

https://docs.google.com/spreadsheets/d/12e2sF-ahuj6XFa8xYy9x7YHyE3n31TCDqdcVUpwhKvg/edit#gid=97127207

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Chromecast er landet