Øretelefoner til hele dagen

Google StreetView fylder 15 år

Foto: Google).

Internet og mobiltelefoner er nu ved at være så gamle, at de nu kan fejre jubilæer og runde fødselsdage. I dag er det Googles StreetView, som fylder 15 år.

Online-tjenesten har efterhånden indsamlet over 220 milliarder billeder af bygninger, natur og seværdigheder verden rundt. Det hus, du bor i, er sandsynligvis også med.

Det har betydet, at Googles karakteristiske StreetView biler med kamera-stativ på taget har kørt over 16 kilometer for at tage billeder af nabolag. Det svarer til 400 gange kloden rundt og besøg i over 100 forskellige lande.

I øjeblikket kan man se StreetView bilerne i danske byer som Slagelse, Nyborg, Kolding, Skanderborg og Randers.

Googles karakteristiske StreetView kamerabiler har været rundt i alle hjørner af Danmark gennem årene. (Foto: Google).

Danmark har to Google StreetView biler, der begge er ombyggede Opel Astra’er. De er 2,5 meter højere og har syv kameraer på toppen.

På siden af bilen sidder to ekstra HD-kameraer og foran og bagpå LIDAR radar-sensorer, der bedømmer afstandene til fotomotiverne meget præcist.

Det tager typisk to-tre dage at gennem-fotografere en by som Slagelse. I en storby som Aarhus skal Google bilerne trille rundt i på alle veje og nabolag i flere uger.

Undervejs kan Google-bilen filme selv i relativ høj fart, men den kører generelt langsomt for at være forsigtig og ikke forstyrre andre trafikanter mere end højst nødvendigt.

Langt de fleste StreetView billeder er fotograferet af bilerne, men Google har også andre eksempler.

Nogle er taget til fods, på ski eller på kamelryg. Sidstnævnte var i Liwa ørkenen i 2014. I Japan kan man tilmed opleve StreetView film set fra en hunds perspektiv.

I anledning af 15-års jubilæet har Google udgivet en tids-maskine i Android- og iPhone app’erne. Den feature var tidligere forbeholdt browser-udgaven af StreetView.

Google udgiver desuden en liste over 15 nye og inspirerende steder, som man kan besøge via StreerView fra klokken ni her til morgen via dette link.

Alle kan i øvrigt bidrage med billeder til StreetView. Det kræver blot, at man har et 360 graders kamera….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner til hele dagen