Google StreetView fylder 15 år

Disse laptops er rigtigt grønne

(Foto: Acer)

Der er tre store trends at spore indenfor pc’er i øjeblikket:

Den ene er en større satsning på spil og gaming, som er blevet kraftigt forstærket under Corona, hvor folk sad hjemme med masser af tid foran skærmen.

Den anden er chromebooks. De startede som små billige laptops til skolemarkedet, men har nu vokset sig store og meget mere kraftige. Selv computerspil er på vej til chromebooks.

Den tredje er så klima og genbrug, som alle vil markere sig på i disse tider. Pc’er skal bygges af genbrugs-aluminium og plastik-affald – og så skal de selvfølgelig pakkes ind i genbrugs-pap.

Mindst 30 procent af Aspire Veros chassis og kabinet er lavet af genbrugs-materialer. (Foto: Acer)

 

Det gælder også Acer, der har givet sine grønne familie af pc-produkter deres helt eget efternavn – Vero.

Den er på vej med en hel stribe ekstra medlemmer: To nye Aspire Vero laptops, en Veriton Vero alt-i-én pc og nye Vero skærme. Derudover kommer også  en Vero mus, et Vero tastatur og en Vero projektor.

Karakteristisk for alle disse Acer produkter er ekstra lavt strømforbrug, udbredt anvendelse af genbrugs-plastik og emballage af bæredygtigt pap.

Begge de nye Aspire Vero laptops kører på Intels seneste nye 12. generation Core processorer. Forskellen på dem er primært display størrelsen på henholdsvis 14 og 15 tommer i Full HD kvalitet.

De nye grønne Acer Vero laptops passer både til hjemmebrug, skoler og til klimabevidste kontorer i erhverv og den offentlige sektor. (Foto: Acer)

Aspire Vero maskinerne har f.eks. deres chassis fremstillet af 30 procent genbrugs-plastik, hvilket sænker deres CO2 fodspor med 21 procent.

Acer sparer samtidig på anvendelse af maling og lak for at reducere udledning af små partikler, der kan skade lungerne – de såkaldte VOCs.

Nok så praktisk er, at Aspire Vero notebookene er usædvanligt nemme at skille ad og samle igen. Således bruger Acer f.eks. almindelige standard-skruer til at holde sammen på computeren.

Det forlænger pc’ernes liv, når de kan opgraderes, repareres og delene genbruges uden besvær. Desuden kan de være med til at reducere mængden af elektronik-skrot på alverdens lossepladser.

Acers nye grønne Veriton Vero alt-i-én pc er fremstilllet af 30 procent genbrugs-materialer. Pc’en kører med Intels seneste 12. generation Core processorer, diskrete Nvidia GeForce MX550 grafikkort, Wi-Fi 6E og op til 64 GB DDR4 RAM. (Foto: Acer)

Både bund- og topplade på Acer Aspire Vero samt rammerne omkring skærmen er lavet af 30 procent genbrugs-plast. Tasterne, man skriver på, sågar af 50 procent.

Dertil kommer, at  laptoppens pegeplade fremstillet af OceanGlass. Det vil sige, at de er 100 procent af affalds-plastik, der er hentet op fra verdenshavene. Alt i alt gør de Acer grønnere end andre store pc-fabrikanter.

Endelig har installeret en særlig VeroSense app, der via kunstig intelligens kan spare mærkbart på laptoppens strømforbrug.

Heldigvis går alle disse bæredygtige klima-formål ikke ud over Vero laptoppenes præstationer.

Acer kalder dem faktisk for ”grean but mean”, fordi de rummer de seneste nye Intel Core processorer og Iris Xe grafik.

Desuden overholder de Intels krav til at blive kaldt Intel Evo laptops med f.eks. øget batteri levetid, hurtig opladning og hurtig opstart.

De to nye Aspire Vero’er har Wi-Fi 6, webcam i Full HD kvalitet,  et par USB-A og et enkelt USB-C Thunderbolt stik. Meget smart kan man lade andre ting som f.eks. en mobil eller et smartwatch op fra Acer pc’ens batteri, selvom laptoppen er slukket.

Acers nye grønne laptops kommer til august og skal begge koste 6.500 kroner. De fås i gråt, sort og blåt….

Acer vil nu også sælge grønne tastaturer og mus. (Foto: Acer)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google StreetView fylder 15 år