Cyklisten har øjne i nakken

Apple og Audi spiller duet

 

(Foto: Audi)

De fleste moderne personbiler har i dag stereo-anlæg, som kan forbindes til Apple Carplay og/eller Google Auto, så man kan streame musik fra internet og ned i bilens højttalere.

Det skal dog stadig foregå via en mobiltelefon – over kabel og USB eller trådløst og Bluetooth.

Audi går nu skridtet videre og integrerer Apple Music direkte i infotainment systemet og Multi Media Interface (MMI) på næsten alle sine 2022 bilmodeller. Både på benzin, diesel, hybrid og el.

Også de fleste nyere Audi biler, der allerede kører på vejene, får muligheden. De får Apple Music via en automatisk ”over-the-air” opdatering.

Audis salg af rene elbiler som f.eks. Q4 e-tron voksede med 66 procent i årets første kvartal. (Foto: Audi)

Når Audi-ejerne har fået Apple Music ombord, skal de blot følge instruktionerne fra Apple Music app’en på bilens display og indtaste deres Apple ID login, som de også bruger på iPhone, iPad og Ma

Systemet vil så sende en godkendelses-kode til deres telefon, som de skal indtaste på bilens display. Det er stort set alt, de skal gøre for at installere Apple Music.’

I Europa får Audi-bilisterne de første 3 GB af streaming gratis, mens de skal købe et data-abonnement for den efterfølgende nydelse af musik og podcasts.

Audi har allerede et samarbejde kørende med Apple siden 2015, hvor de tyske luksusbiler fik Apples CarPlay ombord.

Apple Music bliver nu en integreret del af underholdningen i en ny eller nyere Audi- (Foto: Audi)

Det kræver dog, at man har sin iPhone med i bilen og tændt. CarPlay forbinder bil og mobil, så man f.eks. kan få opdateret trafik-meldinger, foretage håndfri opkald, sende og modtage sms eller spille Apple Music.

Den nye integrerede version klarer sig helt uden Bluetooth og CarPlay. Det gør dagligdagen meget nemmere. Især, når man gerne vil have adgang til sine spillelister, vælge nye kunstnere og numre osv.

Audi er i øvrigt ikke først på markedet med den fulde integration af Apple Music i personbiler. De to andre tyske luksus-mærker Mercedes Benz og Porsche har det allerede.

I årets første tre måneder solgte Audi 385.084 biler på verdensbasis. Det er et fald på 16,8 procent, som Audi forklarer med chipmangel og Corona nedlukning i Kina.

Anderledes godt gik det med salget af Audi elbiler. I januar, februar og marts blev der købt 24.236 rent elektriske Audier – en fremgang på 66 procent….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cyklisten har øjne i nakken