Elbil i retro klæder

RAZR den 3. er på vej

(Foto: Motorola)

(Opdateret) Folde-telefoner er blevet en større succes, end mange i tele-industrien havde regnet med – og trods relativt høje priser.

Indtil videre er det kun Samsung, som har fået kommerciel succes med klap-mobilerne. Samsungs to Galaxy Z Flip og Z Fold modeller står for næsten al salget af modeltypen – også i Danmark.

Sidste år solgte Samsung på verdensplan 7,4 millioner folde-mobiler. I år skal det være 10 millioner. Heraf skal den billigere Flip 4 model udgøre 70 procent.

Samsungs medvind har selvfølgelig fået konkurrenterne op på dupperne: Motorola står foran lancering af sin tredje generation af RAZR telefonen.

Huawei har også præsenteret en ny version af sin Mate X på det kinesiske marked, og samme sted kan man i dag købe helt nye folde-mobiler fra Vivo og OPPO, der begge er søsterselskaber til i Danmark velkendte OnePlus.

Samsung er selv på vej med fjerde generation af sine Flip og Fold. Derfor har Motorola fået voldsomt travlt med at annoncere sin nye RAZR 3, inden Samsung nupper hele omtalen og publikums opmærksomhed.

Den første RAZR fik aldrig den succes, som man havde regnet med. Den var ellers frækt designet og lagde sig både i udseende og stil op ad Motorolas store bestseller af samme navn fra omkring årtusindeskiftet.

Problemet var blot, at prisen for RAZR var alt for høj, og Motorola udstyrede telefonen med for svag processor. På dét punkt var Samsung langt klogere og proppede sine to folde-mobiler med elektronik i klasse med topmodellernes.

(Foto: Motorola)

Det vil Motorola tilsyneladende gøre om med RAZR 3. Den nye telefon bliver meget mere attraktiv i ydelse og pris. Den skal ikke længere leve på sit tyve år gamle renommé.

Hoved-displayet på den nye RAZR 3 bliver på 6,7 tommer mod forgængerens 6,2. Skærmen af OLED-typen bliver meget hurtigere med en opdaterings-frekvens på 120 Hz. Mobilen bliver derfor meget bedre til at vise video og spil.

Motoren opgraderes til Qualcomm Snapdragon 8 Gen. 1, der sidder i de fleste toptelefoner i øjeblikket. Muligvis hopper Motorola helt op på den endnu nyere Gen. 1+ chip, som først offentliggøres senere i denne uge.

Ifølge de første lækager, der er sluppet ud i de kinesiske sociale medier, får Motorola RAZR 3 to kameraer af høj klasse på ryggen.

For at spare plads kan hoved-objektivet også tage selfies. Så bruger man den lille ekstra skærm på ydersiden som billedsøger.

En af irriterende skavanker ved de tidligere RAZR telefoner var det lille batteri. Kun 2.500 mAh holdt ikke engang en hel dag. For lidt på en telefon, der kostede pænt over 10.000 kroner.

Spørgsmålet er, om Motorola kan løse den udfordring. Samsung er nået op på 4.000 mAh, der dog også er en større telefon rent fysisk end RAZR.

Samsung ventes at præsentere sine to nye Galaxy Z Fold 4 og Z Flip 4 senest i august – måske den ene før og den anden efter sommer. Motorola kommer næppe senere med tredje generation af RAZR….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elbil i retro klæder