Instagram får større fotos

Chromebook får stærk motor

(Foto: Acer)

Der var engang, hvor chromebooks var sådan nogle små laptops, som man stort set bare kunne bruge til tekst-arbejde og at surfe på webben. Modsat traditionelle bærbare pc’er til Windows eller Mac kunne de udelukkende fungere, når de var på internet.

Oprindeligt havde Google tiltænkt chromebooks med Chrome styresystemet til skoler og andre undervisnings-institutitioner. Det var dengang.

I dag er alle blevet online efter Corona. Derfor har chromebooks fået en meget større målgruppe hos både privatfolk og i erhvervslivet

Den trend bliver nu yderligere forstærket, hvor processor-fabrikanten AMD har annonceret sine helt nye Ryzen 5000 C chips. De katapulterer chromebooks op i en vægtklasse som stærke laptops.

(Foto: Acer)

Flere fabrikanter er på vej med Ryzen 5000 C motorer ombord, men Acer ser ud til at komme først med sin nye Spin 514 model. Den er samtidig en 2-i-1 convertible, der kan fungere både som laptop og som tablet.

I sammenligning med ”gamle” chromebooks er den nye Acer Spin 514 det rene ”bæst”. Processoren har otte kerner og skal være op til 85 procent stærkere end forgængeren.

Maskinen er opbygget i Acers Zen 3 arkitektur, som giver adgang til multitasking, video og andre krævende opgaver. Også avancerede computerspil er på vej til chromebooks.

Den nye Acer bærbare kommer med en 14 tommers touch skærm i Full HD+ grafik og med støtte til 100 procent af sRGB farve-skalaen. Skærmen har tynde rammer på 6,1 mm og er gemt bag ridsefast Corning Gorilla glas.

Ligesom moderne alt-i-én laptops til Windows kan den nye Acer Spin 514 chromebook fungere til flere skærm-opgaver – her som telt til demoer. (Foto: Acer)

Det robuste og solide ses også i, at Spin 514-2 er bygget efter de militære MIL-STD 810H specifikationer, så laptoppen nok kan tåle både det ene eller det andet stød, bump og mindre fald.

Kabinettet er fremstillet i aluminium i både top og bund. Den ekstra attraction er et 360 graders hængsel, der gør det muligt at placere nyheden i fire forskellige skærm-modes – herunder almindelig laptop, tablet og ”telt.”

Af andre features I den nye lette Acer kan nævnes Wi-Fi 6, webcam i Full HD kvalitet, to mikrofoner, to opad-strålende højttalere og to USB-C porte. Som ekstra-udstyr fås HDMI-stik til ekstern skærm og et baggrunds-belyst tastatur.

Acer lover ti timers spilletid på en opladning af Spin 514, der skal lande i butikkerne fra september. Priserne vil begynde ved 5.999 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram får større fotos