Ingen kan stoppe TikTok

Får OnePlus’ en foldemobil?

(Foto: OPPO)

Klaptelefoner er blevet mere og mere populære i de senere år, selvom de stadig kun udgør en lille procentdel af det totale salg af smartphones.

Flere fabrikanter har vist foldemobiler, men kun Samsung og i mindre målestok Motorola har solgt de smarte telefoner på det danske marked.

Modeller fra Huawei, Vivo. Honor, OPPO har vi ikke set – og slet ikke de foldbare iPhones og Pixel telefoner, som henholdsvis Apple og Golle skal have puslet med i et par år.

OnePlus konkurrerer på livet løs i toptelefon segmentet med sin nye 10 Pro og i de lavere prisklasser med sine forskellige Nord modeller.

OPPO’s Find N afsløret et stor nærmest firkantet display, når telefonen er klappet op. (Foto: OPPO)

 

Ifølge de sædvanligvis ret velorienterede kinesiske sociale medier skal OnePlus nu også have lyst til at drille ærkerivalen Samsung med en egen foldetelefon.

I givet fald bygger OnePlus ikke den nye klapmobil selv. I stedet vil OnePlus låne på hylderne hos sin søsterselskab OPPO, der allerede har præsenteret en foldbar Find N smartphone på det kinesiske marked.

OnePlus har før betjent sig hos søstrene i den store BBK Electronics koncern. Flere telefon-modeller, der sælges som OPPO eller Realme i Kina, markedsføres i Europa og Danmark som OnePlus.

Det bliver mobilerneikke dårligere af – snarere tværtimod. Så har de typisk slidt alle børnesygdommene af sig på det kinesiske marked, inden de præsenteres lettere ændret og forbedret med OnePlus navnet på andre steder i verden.

OnePlus’ medstifter og nuværende topchef Pete Lau var med i udviklings-teamet bag OPPO Find N. Derfor virker det vel nærliggende, at netop den telefon bliver grundlaget for OnePlus’ første fremstød i de foldbare mobilers verden.

Hvis OnePlus overtager OPPO’s Find N, vil telefonen have et ekstra display, der kan bruges, når mobilen er lukket. Skærmen er her 5,5 tommer og i Full HD+ kvalitet. (Foto: OPPO)

OPPO Find N minder i øvrigt om Samsungs Galaxy Z Fold 3 med et stort display på 7,1 tommer, der er nærmest firkantet, når det er klappet op.

OPPO Find N bruger sidste års top-processor Snapdragon 888 som motor, men mon ikke en op-peppet version med OnePlus logoet på vil blive opgraderet til dette års nyere og stærkere Snapdragon 8 Gen. 1 processor?

De tre kameraer kunne til gengæld være de samme som hos OPPO, men tilført software fra svenske Hasselblad – ligesom OnePlus 10 Pro har.

Find N har været solgt på det kinesiske marked siden jul til meget konkurrence-dygtige priser. De begynder ved 7.699 kinesiske yuan eller ca. 8.800 danske kroner….

https://www.oneplus.com/dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen kan stoppe TikTok