Hvad er der galt med Twitter?

I de senere dage er Twitter igen kommet i overskrifterne, som det sociale medie med de korte meddelelser ikke har været, siden Donald Trump var præsident i USA.

Denne gang er det igen en enkelt-person, der har bragt Twitter i søgelyset. Nemlig verdens rigeste mand – Elon Musk – se foto. Han er stor-forbruger af Twitter, men også utilfreds med det sociale medie.

Derfor har han indledt et erobringstogt og købt 9,2 procent af aktierne. Nu er han største enkelt-ejer af det sociale medie og har straks landet en bestyrelsespost.

Hvad det næste bliver, må vi se. Måske Musk ligefrem vil købe sig til magten i Twitter, så han får sit eget sociale medie. Præcist som Trump har gjort med sit eget xxxxx, der dog foreløbig ikke er blevet en succes på grund af tekniske vanskeligheder.

Ligesom Donald Trump har Tesla-stifteren været en af de mest kendte brugere af Twitter. Over 80 millioner følgere har han. Med en først ulmende og siden stigende utilfredshed.

Elon Musk er sur over Twitters håndtering af kontroversielle indlæg, det sociale medies algoritmer og dets praksis med at smide overtrædere af reglerne ud.

Med andre ord mener mange-milliardæren, at Twitter ikke lever op til ”principperne for fri tale” og på den måde ”fundamentalt underminerer demokrati.”

Tilsyneladende er Musk ikke ene om den utilfredshed. Ifølge en rundspørge fra analysefirmaet Pew Research Center oplever mange Twitter-brugere i USA problemer i det sociale medie. Upræcise og misvisende informationer er de mest presserende.

Analysen viser, at der er en generel og tværpolitisk enighed om, at mis-information, chikane, mobning og en dårlig tone i diskussioner på Twitter. Til gengæld er meningerne mere delte omkring de problem-stillinger, som Elon Musk specielt fremhæver.

Mens kun 17 procent af de demokratiske vælgere i USA oplever, at Twitter begrænser synligheden af bestemte indlæg, siger 59 procent af republikanerne det samme.

Den politiske uenighed er endnu større, når det gælder Twitters bandlysning af brugere fra platformen. Det generer kun seks procent af demokraterne, men 61 procent af dem der stemmer republikansk.

Problemet er jo nok, at grænsen mellem det frie ord og hadetale ofte er sløret. Sociale medier må derfor balancere hårfint mellem at tillade politisk debat og censorere den….