Musikstudiernes magikere

Elbil fabrikant laver egen mobil

Efterhånden kan det ikke længere være nogen hemmelighed, at der hersker en slags slægtskab mellem elbiler og smartphones.

Ikke kun betjenes den store skærm i moderne elbiler næsten på samme måde som en smartphone. Desuden kan man bruge mobilen til at åbne og låse flere og flere bilmodeller.

Flere telefon-giganter har også deres fingre dybt i elbiler: Apple vil efter sigende bygge deres helt egen.

Det samme vil kinesiske Xiaomi, mens Huawei udvikler centrale systemer til flere elbiler under titlen ”powered by Huawei.”

Vejen kan dog også gå den modsatte vej. Rygterne har længe svirret, at Tesla kunne være på vej med en egen smartphone – passende i design til de populære elbiler.

Meget kunne dog tyde på, at Tesla og alle de andre bliver overhalet indenom af den hurtigt voksende kinesiske elbil-fabrikant NIO.

Nias ET7 limousine er på vej til Tyskland, Norge og Danmark. (Foto: NIO)

NIO, der er på vej til Danmark med sine første eldrevne SUV’ere senere i år, arbejder nemlig også på sin første smartphone.

I et interview med flere store kinesiske medier fortæller NIO’s topchef, at han har ambitioner om at blive en af Apple største rivaler i fremtiden.

Det kan lyde som en luftig ambition, men netop NIO er en af de kinesiske elbil-fabrikanter, der gør sig bedst. Siden Nio så dagens lys i 2014, er mærket blevet en storsælger af sine ES8, ES6 og EC6 SUV’er. To af dem ventes at lande på danske veje om kort tid.

NIO har desuden to eldrevne sedan-modeller, der skal gå direkte efter Tesla. Den store ET7 sælges allerede i Kina – en endnu mere avanceret ET5 er på vej.

Ifølge NIO har mærkets kunder tigget og bedt om at få udviklet en smartphone, der er meget bedre integrereret med elbiler i de nuværende.

At man kan åbne bildøre med mobiler eller hente streamet musik og håndfri samtaler ned via Android Auto eller Apple Carplay er slet ikke nok.

NIO ET7 er en af de første biler med Dolby Atos surround sound integreret. (Foto: NIO)

NIO har derfor et udvikler-team i gang med at skrive software og hardware, som kan fungere som en naturlig del af en elbil. Et første skridt kom for nylig, hvor NIO udstyrede sine nyeste bilmodeller med ultra-wideband teknologi (UWB).

NIO planlægger tilmed at levere et åbent interface, så uafhængige softwarehuse kan udvikle smarte apps, der kan arbejde både i mobiler og elbiler – separat eller sammen.

NIO mener selv, at deres projekt er mere relevant end Apples. Skulle Apple komme med en egen elbil, vil den uden tvivl kun kunne bruge iPhones, iPads, Macs og Apple Watches. Den vil kort sagt være en del af Apples eget lukkede øko-system.

Den utraditionelle tankegang hos NIO demonstreres også af mærkets udnyttelse af sociale medier og meget aktive online communities:

Selv uden at eje en NIO elbil kan man blive medlem af fællesskabet, der fungerer som et livsstils-miljø med udveksling af oplevelser, tanker, ideer, forslag og events. NIO har en app til iPhone og Android, der hver dag har over 200.000 brugere.

Til sidst – jeg nævnte, at også den kinesiske smartphone gigant Xiaomi vil blande sig i elbil-racet. Xiaomi er således gået i gang med at bygge en fabrik, der kan producere 300.000 elbiler om året….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musikstudiernes magikere