Termometret lyder godt

Samsung hopper på OLED i tv

(Foto: Samsung)

Samsung må være en af de sidste blandt de store tv-fabrikanter, som omsider tager skridtet ind i OLED-baserede skærme.

Det sker med de to nye S75B tv, der gør valget endnu sværere end allerede i dag at vælge mellem Samsung tv med QLED, LED, Mini LED og nu OLED.

De første Samsung S75B OLED 4K-tv på 55 og 65 dukker op i andet kvartal. Priserne har Samsung ikke afsløret endnu.

Hjertet i de nye tv er den samme Neural Quantum Processor med kunstig intelligens, der også sidder i Samsungs Neo QLED flagskibe. Der er altså tale om tv i topklasse.

Det samme gælder for styresystemet, der er Samsungs private Tizen. Ikke Android, der er udbredt hos Samsungs konkurrenter.

Også på lydsiden er S75B i særklasse. Her disker de nye tv op med Samsungs Objevt Tracking Sound og Q-Symphony med Dolby Atmos.

Designet er ren skærm. Med andre ord er rammen omkring displayet ekstremt tynd. Noget, som Samsung selv kalder for ”LaserSlim.”

Som nævnt er Samsung sent ude med OLED til sine topklasse tv-apparater. Til gengæld er Samsung en stor fortaler for (AM)OLED skærme på sine mobiltelefoner.

I stedet har Samsung foretrukket QLED teknologien. Den succes, som rivaler a la LG, Philips, Bang & Olufsen, Sony og Panasonic har haft med OLED, har dog nok fået Samsung til at skifte mening.

Hvis publikum så gerne vil have OLED, skal de sandelig også kunne få det fra Samsung….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Termometret lyder godt