Foldemobiler skal også udendørs

Pluto TV åbner 18. maj

(Foto: Viacom / CBS)

Tilbage i november meldte medie-giganten ViacomCBS ud, at koncernens Pluto TV service ville rulle ud i Norden i løbet af 2022.

Nu er der sat en dato på premieren – nemlig den 18. maj. Fra den dag får danskerne adgang til mindst 70 gratis tv-kanaler plus et stort bibliotek af on-demand film og tv-serier fra Viafree. Sidstnævnte tjeneste integreres i PLUTO TV.

PLUTO TV bliver Skandinaviens første gratis streaming tjeneste, der er både lineær og annonce-finansieret.

PLUTO TV har 64 millioner aktive brugere i 26 lande verden over. Norden skal tilføre både fire lande og sikkert gerne også nogle millioner ekstra milllioner abonnenter.

“Familien på Bryggen” kunne være en af de danske serier, der lander på PLUTO TV. Foto: Viacom / CBS)

Fænomenet PLUTO TV kaldes også for FAST – Free Ad-supported Streaming Television. Det er et alternativ og en konkurrent til f.eks. Netflix, Disney+, Paramount+ og HBO Max plus teleselskabernes programpakker, der typisk koster penge at se hver måned.

PLUTO TV ser i hvert fald ud til at være lige så fleksibel: Man vil nemlig kunne se udsendelserne fra apps til både Samsung TV, Apple TV, Android TV, Chromecast, LG Smart TV og Amazon Fire TV, Dertil kommer apps til Android telefoner og tablets samt iPhone og iPad. Endelig kan PLUTO TV også ses via browser, så man kan kigge med på f.eks. Windows- og Mac-pc’er samt smart-tv.

PLUTO TV er en del af den store amerikanske Paramount koncern, som folk kender fra utallige Hollywood film gennem årtier. Reklame-delen skal den skandinaviske Nent Group stå for. Nordic ENtertainmenT group står bl.a. bag Viaplay og Viafree.

Desuden henter PLUTO TV indtægter ind ved at følge sine brugere og indsamle data om dem – præcist som vi kender det fra f.eks. Facebook.

FRa maj bliver det nok et velkendt logo på skærmen hos mange danskere. Foto: Viacom / CBS)

Registrering som via et online abonnement skal dog ikke være nødvendig for at få lov til at se de mange tv-kanaler gratis.

PLUTO afslører ikke så mange af kanalernes identitet endnu, men nævner bl.a. hits som ”Catfish#”, ”The TV Show”, ”South Park” og ”Dora the Explorer”.

Via integrationen af Viafree kommer også lokale danske programmer ind i PLUTO TV. Det kunne f.eks. være udsendelser fra TV3 kanalerne….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foldemobiler skal også udendørs