Audi får Virtual Reality i bilen

Foldemobiler skal også udendørs

Supcaae Unipro på Galaxy Z Fold3. ( Foto: Supcase)

De fleste almindelige smartphones er ikke spor solide og robuste, selvom de nu er blevet vand- og støvtætte. I øvrigt ofte gjort med en simpel gummi-liste til at isolere mellem de to halvdele af mobilen.

Hvordan er det så med Samsungs stadig mere populære klap-telefoner som Galaxy Z Fold og Flip? De er meget mere sarte, fordi de indeholder mekaniske hængsler til at holde de to skærm-halvdele sammen.

Den amerikanske tilbehørs-specialist Supcase har nu løsningen. En såkaldt ”rugged case” til Galaxy Z Fold 3 og Galaxy Z Flip3 telefonerne.

Dem har jeg set flere af, men ingen af dem kommer i nærheden af  det nye Unicorn Beetle Pro cover.

Supcaae Unipro på Galaxy Z Fold3. ( Foto: Supcase)

Det får ikke ligefrem Samsung folde-mobilen til at fremtræde mere elegant. Tværtimod ser den lidt klodset ud.

Men det må coveret vel også gerne, når det skal være ægte hårdført og kunne tåle udendørs brug. Faktisk overgår det de militære krav.

Coveret til Galazy Z Fold 3 bygger på de velkendte effekter med stød-absorberende kunststoft hele vejen rundt og en overflade, der kun svært kan generes af ridser, småslag, snavs osv.

Supcase har dog her tilføjet ekstra tyk beskyttelse omkring Galaxy Folds ømme hængsler. Desuden har Supcase afset god plads til at medbringe Galaxy S Pen til at skrive på skærmen med. Fin idé.

Supcaae Unipro på Galaxy Z Flip3. ( Foto: Supcase)

Andre gode features er, at man har åben adgang til telefonens fingeraftryks-scanner, en integreret skærm-beskytter til Galaxys ydre display og fuld kompatibilitet med trådløs opladning gennem coveret.

Endeligt medfølger en lille praktisk stander, der kan placere telefonen i flere vinkler til at se på skærmen på. Desuden fungerer standeren også som ringholder.

Det tilsvarende Unicorn Beetle Pro case til Galaxy Z Flip3 er grundlæggende bygget op i de samme robuste polykarbonat materialer med støj-absoberende TPU over de mest sarte områder.

Designet er dog ændret, fordi Flip3 er mindre, og knapper og porte placeret anderledes. Muligheden for trådløs opladning er dog heldigvis den samme.

Supcaae Unipro på Galaxy Z Flip3. ( Foto: Supcase)

Til gengæld spiller Supcase på, at Flip3 telefonen henvender sig til et mere mode-hungrende publikum.

Det vil sikkert elske en integreret karabin-hage i coveret, der gør det muligt at lade sin Z Flip3 hængende og dingle i jeans-bæltet.

Det var højeste mode i 1990’erne, hvor klaptelefonerne var stor-sællerter første gang. Lad os se, om trenden kan gentages.

Supcase Unicorn Beetle PRO Rugged Case for Galaxy Z Fold3 og  Unicorn Beetle PRO Rugged Case for Galaxy Z Flip3 koster henholdsvis 80 og 32 dollars online. Det svarer til  omkring 550 og  225 kroner. I Danmark kan Supcases bl.a. købes hos Mobilcovers.dk …..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Audi får Virtual Reality i bilen