Nu kommer Xiaomis topmobiler

NFT erobrer Instagram

(Foto; Ubergizmo)

NFT’er – Non-Fungible Tokens– er det klart mest hotte medie for tiden. De digitale billeder bliver solgt til formuer, og det første NFT museum er netop åbnet i amerikanske Seattle.

Det kan derfor ikke undre, at Meta med Mark Zuckerberg i spidsen også vil lege med: NFT kommer inden længe som en del af det sociale medie Instagram.

”Jeg er ikke klar til at annoncere præcist, hvad NFT og Instagram skal kunne gøre sammen. I løbet af de næste måneder vil vi vide meget mere. Så bliver NFT en integreret del af Instagram,” lover Zuckerberg.

Spekulationerne går nu på, om Instagram brugere vil kunne sælge populære indlæg eller billeder som NFT’er, der f.eks. kan give adgang til skjulte Stories.

Man kunne også sagtens forestille sig, at Meta ville indrette en hel online markedsplads, hvor man kan købe og sælge sine NFT kreationer.

At Meta med Facebook og Instagram hopper med på NFT-vognen, kommer næppe som nogen overraskelse.

På SXSW konferencen i USA aflørede Mark Zuckerberg, at han vil lade NFT fnomenet komme ind i Instagram. (Skæmfoto: SXSW video)

Finder Instagram på noget smart, kan NFT egenskaberne uden tvivl lokke flere nye brugere til det billed-baserede sociale medie og være med til at fastholde de nuværende.

Spørgsmålet er så, om Instagrams brugere tager imod NFT med åbne arme:

Twitter har tilsyneladende fået rimelig succes med at lade nogle af sine abonnenter lægge deres profilbilleder som NFT’er.

Omvendt er flere spiludviklere, der  har erklæret deres støtte til NFT, rendt ind i modstand og protester fra deres kunder.

Problemet med NFT er ikke det tekniske og kreative. De giver masser af spændende muligheder. Problemet er snarere, at NFT sættes i forbindelse med spekulative og kontroversielle krypto-valutaer.

I øvrigt er Instagram nu ligesom sin storebror Facebook blevet forbudt for russere at bruge. Instagram er ellers det vestlige tech-mærke, som er mest udbtedt i Rusland. 57 procent af voksne russere brugte før Ukraine krigen Instagram regelmæssigt….

(Infografik: Statista)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Xiaomis topmobiler