Norlys får hole in one

Rock spilles da med kraniet

 

(Foto: Orange)

Flere klassiske navne fra rock-verdenen har taget et hop fra koncert-scenen og sælger nu udstyr til hjemmebrug.

Mest kendt er nok Marshall, der i dag også er et stort navn i hovedtelefoner og små trådløse Bluetooth højttalere. Naturligvis i det velkendte look fra guitar forstærkerne på scenen.

Britiske Orange Amplification fulgte Marshalls eksempel for et par år siden og gik ombord i hovedtelefon markedet med sine trådløse O Edition hørebøffer.

De har nu fået et nyt medlem i skikkelse af O Bones, der bryder med trenden, at alle øretelefoner skal anbringes inde i øregangen.

Orange kombinerer i stedet direkte lyd med ”bone conduction”, hvor tonerne viderebringes til det indre øre via vibrationer i kraniets knogler.

(Foto: Orange)

Teknologien er gammelkendt, men der er ikke så mange, som har kastet sig over den:

Fordelen ved Bone Conduction er ellers, at man slipper for at have ørepropper siddende inde i hovedet.

I stedet placeres bløde puder på tindingen ud for øret, hvorfra de både stråler musik ind i øregangen og sender lydens vibrationer ind via kraniet.

Ifølge Orange skal det give en meget mere fri og uanstrengt lydoplevelse. Man kan have  O Bones på i timevis, uden at man bliver træt – og man kan hele tiden høre, hvad der sker i verden omkring en.

Man er ikke fuldstændig indelukket som med mange traditionelle hoved- og øretelefoner, medmindre de er udstyret med aktiv støjreduktion.

Orange indrømmer, at de små 16 mm drivere i de 32 gram lette O Bones ikke er et reel match for højttaler-enhederne i gode over-ørerne hovedtelefoner. Til gengæld kan brugerne føle og høre bassen via vibrationer fra knogler.

(Foto: Orange)

Orange lover samtidig, at O Bones kan levere krystal-klare mellemtoner og skarp diskant med ”forbavsende høje lydtryk.” Vi står vel med en fabrikant, der normalt bygger forstærkere til scenebrug for rock- og pop-musikere.

O Bones er ikke helt trådløse, idet der er en bøjle mellem de to ørepuder. Forbindelsen til signalkilden, der f.eks. kan være streaming fra en smartphone, foregår med Bluetooth 50 med AAC codec.

De ukonventionelle øretelefoner er vandtætte og har en mikrofon placeret bag hvert øre. Den kan både bruges til f.eks. håndfri telefon og filtrere støj fra omgivelserne fra under samtaler.

O Bones styres normalt fra en medfølgende app, men lystrer såmænd også på indtalte ordrer fra Apples Siri eller Google Assistant. Det indbyggede Li-ion batteri skal sikre spilletid på op til otte timer.

Da O Bones ikke indeholder dyr elektronik til aktiv støjreduktion, kan Orange sælge de nye øretelefoner med Bone Conduction til en overraskende lav pris. 79 britiske pund eller ca.   kroner….

(Foto: Orange)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Norlys får hole in one