Russerne savner YouTube mest

Hippie-bussen er genfødt

(Foto: VW)

Den har været vist som fotos og prototype i flere år, så vi vidste godt, at VW var på vej med en rent elektrisk udgave af det efterhånden 75 år gamle folkevogns-rugbrød eller ”microbus”, som amerikanerne kærligt kalder personvogns-udgaven af den legendariske bilmodel.

Tilbage i 1960’erne og 70’erme orsøgte hippierne allerede at indføre en alternativ og grønnere livsførelse – ledsaget af masser af smuk musik og lavthængende hash-tåger. Nu har de omsider fået deres yndlings-køretøj og rullende ikon i en forureningsfri udgave.

I aftes løfte VM omsider det officielle slør for sin ID Buzz. Flower Power i moderne udgave og et minde for mange pensionerede danske håndværkere, der tilbragte flere timer om dagen på veje og gader i forløberen for, hvad der senere er kaldt kassevogn.

VW’s nye elbil kommer som minibus og som varevogn. (Foto: VW)

I Danmark vil vi se ID.Buzz og ID.Buzz Cargo fra efteråret – formentlig september. De danske priser kommer ikke før i maj, men i Tyskland taler man om 53.900 euro og opad. ID.Buzz vil kunnw fås i en korrt og en lang version..

USA får først ID.Buzz  i 2024 og må nøjes med den korte bus-version, der har plads til fem personer. Well – det er også den mest hippie-agtige af dem.

Grundlæggende er ID.Buzz en moderne udgave af den ikoniske VW Type 2 Microbus med en række design-forbedringer og en elmotor ombord.

Flere årtier imellem, men familieskabet er tydeligt. (Foto: VW)

Så lydsvag, at man kan høre både katten på bagsædet spinde og de håbløst gammeldags øser med støjende og forurenende benzin- eller diesel-motor i trafikken omkring en. Det gamle folkevogns-rugbrød var (og er) kult. ID.Buzz bliver det uden tvivl også.

Lanceringen foregik i Hamborgs ”Schuppen 52”. En del af hansestadens enorme havn, der har historisk betydning for VW.

Fra disse gamle lagerbygninger er tusinder af VW Transportere sendt med skib ud til hele verden gennem årene.

(Foto: VW)

I dag er Schuppen 52 bygget om til et kompleks, der er 100 procent strømforsynet af sol-energi og vindmøller. En klar markering af, at den nye ID.Buzz jo også drives frem med en grøn og ren elmotor.

På design-fronten er ID.Buzz også en perfekt hyldest til sine forfædre. Silhouetten er næsten den samme. Det samme er den to-farvede lakering og de samme kulører. Den berømte citrongul (”Day-Glo”) og hvid er blandt dem. Præcist som for 40 år siden.

Kunden kan vælge imellem 11 forskellige uni-farver, hvoraf de fem er metallic og flere ret iøjnefaldende – ”Energetix Orange” og ”Starlight Blue” f.eks. Desuden tilbyder VW fire kombinationer med to farver.

Sådan ser den moderne udgave af VW California ud. Hvor er surferne og de brunbrændte strandløver m/k? (Foto: VW)

Fronten er blevet mere moderne – nogle vil kalde den futuristisk – med tynde LED-lamper i stedet for de store gamle forlygter. Ikke helt så venligt skuende som fortidens VW øjne.

Marketing-mæssigt kan det være en genistreg, at VW lancerer ID.Buzz lige nu. Bussen har næsten markedet for sig selv, mens de fleste andre fabrikanter satser på SUV’er, limousiner, pick-ups, sportsvogne og lastvogne med elmotorer.

Teknisk set bygger ID.Buzz på VW-koncernens modulære og elektriske MEB arkitektur. Standard-batteriet er på 82 kWh og skal være god for 300  kilometer (WLTP) mellem hver opladning. I 2023 kommer et større batteri, der klarer 500 kilometer.

(Foto: VW)

Motoren sidder på bagakslen og er på 201 hestekræfter (150 kW), hvilket ikke vil slå hastigheds-rekorder med sine 145 km i timen. ID.Buzz er en familie- eller livsstils-bil – ikke en sportsvogn som Porsche fra samme koncern.

Fra begyndelsen fås ID.Buzz med fem sæder – senere også seks og syv. Længe vil det ikke vare, inden vi også får camping- og kontor-udgaver at se. Det er jo så oplagt.

Udrulningen af ID.Buzz og ID.Buzz Cargo vil ske over de næste to år. Som nævnt kommer Europa forrest her til efteråret….

(Foto: VW)

ID,Buzz kommer uden tvivl i camping-udgaver og i en Multivan, hvor man kan vende forsæderne til f.eks. møder og kaffehygge. (Foto: VW)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Russerne savner YouTube mest