LEGO er i retro humør

Elbil med luft til håret

(Foto: Polestar)

De fleste nye elbiler på markedet i dag er SUV’er plus lidt færre coupeer og sedan-modeller. Åbne cabriolet’er har vi ikke set så mange af – endnu.

Svensk-kinesiske Volvo Polestar vil gerne være med helt fremme i skoene, når det gælder futuristiske elbiler. Derfor kommer der nu også en elegant sag med åbent tag.

Modellen hedder Polestar O₂ – den har jo med luft at gøre, men den kunne såmænd også være kaldt Polestar 6.

Den følger nemlig i hælene på Polestar 2, der allerede er i produktion. Polestar 3 og 4 øjnes i horisonten, og Precept koncept-bilen skal nok hedde Polestar 5 fra 2024.

Her ses Polestar O2 med det elektriske ståltag klappet op. (Foto: Polestar)

Polestar O₂ bygger tilsyneladende på samme idé som Precept alias Polestar 5. Konceptet kan nemlig forvandles til elbiler med meget forskelligt udseende og målgruppe.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at en elbil kunne være fascinerende som cabriolet. Motorlarmen vil være helt væk, men bestemt ikke vindstøjen.

Desuden må man jo håbe, at man kan indånde ren luft fra omgivelserne, når nu elbilen selv er så klimarigtig.

Designet minder mere om en klassisk engelsk roadster end om en flyder med åbent tag. Lang aksel-afstand og hjulene skubbet godt ud i hjørnerne. Meget mere plads end til to voksne vil der næppe være. De får til gengæld en undervogn, som er skruet op til sport og sjov.

Med en integreret drone føler man sig ekstra meget som pilot bag rattet. (Foto: Polestar)

Polestar O₂ skal komme med et elektrisk foldetag i stål. Andre mere grønne elementer er genbrugs-polyesterm der anvendes til alle bløde materialer i kabinen.

Som om O₂ ikke i sig selv er legesyg nok, vil Polestar udstyre sin nyhed med en integreret drone. Som den første serie-producerede personbil på markedet.

Polestar beskriver kun underholdende formål til den lille fugl med kamera, man kan have svævende over sin cabriolet under kørslen.

Dronen ligger bag forsæderne og kan sendes til vejrs fra førersædet. Den vil så svæve på et undertryk, der genereres fra en ”airfoil”.

Videobillederne af Polestar O₂ i fart sendes trådløst ned til bilens centrale skærm på 15 tommer i instrument-panelet. Se videoen herunder:

Her kan man beundre video-optagelserne af bilen, passageren og omgivelserne, når Polestar O2 står parkeret. Ikke noget med tv og video, mens man kører.

Eventuelt kan man også redigere billederne, inden man streamer dem ud på internet, sociale medier osv.

Ret usædvanligt skal dronen fungere ved hastigheder op til 90 kilometer i timen. Det kunne jo også gøre den relevant til meget andet end optage billeder af førers og passagerens midterskilning.

Jeg kunne f.eks. godt forestille mig, at dronen kunne være praktisk, når man kører i kø. Så kunne man sende den til vejrs for at tjekke trafik-situationen længere fremme.

Det mest irriterende ved Polestar O₂ – ud over den sikkert høje pris – er, at vi formentlig skal vente frem til 2025, inden vi kan trille rundt i den. Før står den jo ikke for tur som Polestar ”6”, når den kreative fabrikant vil præsentere én ny model om året….

Polestar O2 ligner mere end italiensk sportsvogn end en elbil fra Volvo. (Foto: Polestar)

Alle Polestar elbiler har en lille præsemtatipn af sig selv printet på siden. (Foto: Polestar)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO er i retro humør