Sikker højttaler til de små

Intel bygger stort syd for grænsen

(Foto: Slejven Djurakovic / Unsplash)

I de senere år har Danmark fået placeret store datacentre fra Apple, Google og Facebook. De trækker en masse strøm og sørger for at fordele enorme mængder data lynhurtigt, men skabe arbejdspladser i større stil gør det bestemt ikke.

Så burde Danmark i stedet have lokket investeringer fra f.eks. elbil-fabrikanten Tesla eller chip-giganten Intel. De har dog begge kastet deres forelskede øjne på Tyskland – eller rettere placeringer i det, der engang var DDR.

Tesla har fået masser af omtale for sin mega-fabrik nær Berlin. Positivt for tusinder af arbejdspladser og som signal for elbilernes fremmarch. Negativt for fabrikkens miljø-mæssige påvirkning og enorme vandforbrug.

Nu kommer så fabrikken bag milliarder af pc-processorer. Intel vil bruge op til 80 milliarder euro på en mega-fabrik for computer-chips, der skal ligge nær Magdeburg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Disse rumlignende væsener bliver snart et hverdags-syn i den tyske by Magdeburg. (Foto: Intel)

Projektet skal ifølge den tyske erhvervsavis ”Frankfurter Allgemeine” omfatte otte fabrikker med hver 1.500 arbejdspladser og en pris af hver 10 mia. euro.

Der bliver tale om en hel lille by med underleverandører, universiteter og forsknings-institutter tilknyttet. Alt i alt omkring 20.000 mennesker på et areal, der svarer til 500 fodboldbaner.

Intel-projektet, der ventes offentliggjort i næste år, bliver dermed flere gange større end Teslas mega-fabrik for elbiler. Projektet er samtidig den største investering i Sachsen-Anhalts historie, siden delstaten blev skabt efter murens fald.

Magdeburg skulle have været i konkurrence med to andre placeringer i Tyskland. Den ene ligger i Bayern, den anden i Sachsen….

Corona krisen har afsløret, hvor afhængige vi er af moderne chips i alt fra computere til biler, tv, fly og husholdnings-apparater. (Foto: Niek Doup / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikker højttaler til de små