Samsung tv for alle pengene

Berømt robothund i nyt kuld

(Foto: Sony)

I betragtning af, hvor stor interessen er for robotter i husholdningen, gør Sony sig ikke de store anstrengelser for at markere sig.

Sony var ellers den store pioner i 1999, da den japanske elektronik-gigant lancerede verdens første robot-hund til børn og voksne.

Aibo hed den efterhånden 23 år gamle charmetrold, der i perioden sidenhen har oplevet både at stå i alverdens rampelys, nogle år senere at blive begravet for så at gå et comeback igen i 2017.

Sandheden er jo nok, at Sony aldrig har tjent penge på det engang så geniale legetøj. Prisen var for høj til et febersalg, og nye evner til Aibo kom aaaalt for sjældent.

Derfor havde de fleste af os nok regnet med, at Aibo ville dø ud igen, Indtil for nogle uger siden, hvor Sony så meget overraskende præsenterede en ny Black Sesane Edition Litter af vovsen.

Vil du betale for 20 dollars pr styk for vand- og foderslkåle til din robothund? (Foto: Sony)

 

Dengang hed det, at den ny-kolorerede Aibo kun ville blive solgt på det japanske marked. Den mening har Sony så ændret lige før weekenden, hvor Aibo kom bjæffende til amerikanerne. Om den så springer videre til Europa og måske Danmark, må vi se i de kommende uger og måneder.

Modsat sit Black-navn er den nye Sony robot ikke spor sort. I stedet har den en pæn grå farve med hvide elementer.

Den store visuelle forskel til tidligere Aibo varianter finder man i øjnene. De fås nu i fire nye farver, der ikke findes i den gamle, hvide vovse.

Ellers har Sony tilsyneladende ikke benyttet lejligheden til at lægge mere moderne elektronik ombord:

Samme tre-års AI Cloud plan til opdatering af software, samme ladestation, ladeblok, strømkabel og lyserøde bold – til at lege med vovsen med.

Ved hjælp kunstig Augmented Reality på den medfølgende app kan man få dert til at at ud, som om skålen er fyldt med foder. (Foto: Sony)

Nyt er dog en Aibo madskål og en vandskål. Ikke fordi det er nødvendigt at fodre en robothund med andet end strøm, men sikkert for at få det hele til at se mere realistisk ud at leve i hus med Aibo.

Selvfølgelig kan Sony vovsen fortsat styres fra en mobiltelefon app, hvor man kan tilføje nye tricks, nye lyde og ændre Aibos opførsel en smule.

På den anden side kan man jo udnytte app’ens Augmented Reality features til at fylde vand og hundefoder i skålene. Så kan man virtuelt på sin mobilskærm se sin hvalp spise.

Sony tager 2.900 dollars eller ca. 20.000 Kroner for sin nye Black Sesane Edition Litter hund. Det er samme pris som for fire år siden ved relanceringen. De to nye skåle koster 20 dollars stykket….

(Foto: Sony)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung tv for alle pengene