Tv kan være sundt før søvn

Proshop erklærer priskrig

(Foto: Polina Tankilevitch / Pexels)

Nu har vi i månedsvis fået blæst ørerne fulde af, at de fleste ting bliver dyrere – i nogle tilfælde meget dyrere.

Virkeligheden har desværre også ramt os hårdt på elektricitet, varme, brændstof og forskellige levnedsmidler. Forklaringen er Corona, supply chain og leverings-problemer.

Denne triste realitet ser dog ikke ud til at husere i markedet for underholdnings-elektronik, selvom det var en af de brancher, som var udpeget som en af de første.

Det har ganske rigtigt været – og er stadig svært – at skaffe bestemte varer på grund af chipmanglen, men priserne på nye tv, laptops, computer-skærme og hårde hvidevarer ligger fortsat lavt. Bare kig i de store elektronik-varehuses ugentlige reklame-aviser.

Nu kommer der så, hvad branchen formentlig vil kalde en krigs-erklæring. Den tredje store i online handel for it og underholdnings-elektronik – Proshop – vil lade priserne falde på store dele af sit sortiment.

Det sker som en reaktion på, at Proshops konkurrenter har udnyttet situationen til at holde priserne kunstigt oppe.

Den store online forhandler Proshop erklærer nu priskrig på it og underholdnings-elektronik. (Foto: Karolina Grabowska / Pexels)

Til erhvervsmediet ”Finans” taler Proshop-direktøren Poul Thyregod lige ud af posen:

”Der er kommet en boble i markedet, hvor alle med respekt for sig selv har udnyttet muligheden for at sætte prisen op. Men mange producenter har været grove og udelukkende hævet priserne, fordi de kan,” siger han.

Poul Thyregod ser ikke de stigende priser som en permanent tilstand. Den vil forsvinde inden længe og priserne i hvert fald falde to procent eller mere:

”Vores branche er god til at bekrige hinanden. Derfor forventer jeg, at priserne vil falde i år. Vi er klar og har allerede justeret vores avance for at gå i krigsberedskab,” siger Proshop direktøren til ”Finans.”

Efter jul og nytår har Proshops to store ærkerivaler Elgiganten og Power holdt ret lav profil med pris-prognoser. I stedet har de ført et januar-udsalg, hvor priserne snarere var på vej ned end på vej op.

Derfor har de ”gamle” udmeldinger stået ved magt: Ingen vil være den første til at hæve priserne. Alle vogter på hinanden.

Indtil denne weekend, hvor Proshop altså prikker hul på ballonen og erklærer priskrig. Nu bliver det så spændende at se, hvordan Elgiganten og Power og andre store butikker reagerer på den provokation….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tv kan være sundt før søvn