Philips tv, gamere vil elske

Skriv på et tastatur i to

(Foto: MoErgo)

Man kan undre sig lidt over, at ergonomiske tastaturer aldrig er blevet bestsellere. De har ellers eksisteret i mange år – først fra Microsoft og senest også fra Logitech.

Når man skriver meget hver dag, som jeg f.eks gør, er et ergonomisk og mekanisk tastatur klart det bedste at arbejde med.

Det kræver et par dages tilvænning med sin bølgende form og ændret placering af nogle taster, men det glemmer man hurtigt.

(Foto: MoErgo)

Faktisk kan man glimrende skifte fra et løst ergonomisk tastatur og over på et mindre keyboard på en laptop – og vice versa – med et par minutters fejlslag.

De to new zealandske designere Stephen Chengog Chris Andreae har nu skabt et endnu mere radikalt ergonomisk tastatur end Microsoft og Logitech. Det nye MoErgo Glove80 er nemlig splittet op i to dele, som man kan flytte i forhold til hinanden.

Navnet er inspireret af en par handsker og er derfor designet, så det næsten bogstaveligt følger den menneskelige hånds form.

(Foto: MoErgo)

Det har taget de to opfindere i MoErgo næsten seks år at udvikle Glove80 tastaturet, før det har fået en form, de er tilfredse med.

Undervejs er der foretaget over 500 brugertests med alle mulige mennesker, som bruger deres pc meget. Resultatet er, at hver eneste tast er inden for rækkevidde af fingrene, så man ikke behøver at flytte sin hånd.

Tallet i navnet henviser til, at det nye tastatur har 80 tAster – 40 på hver halvdel. Der er selvfølgelig en håndleds-hviler og justerbare fødder, så man kan få sine taster lige præcis i den højde over bordet, som man har det bedst med.

(Foto: MoErgo)

Ifølge fabrikanterne sørger det opdelte layout for, at fingre, hænder, håndled, underarme og skuldre står i en naturlig position under skrivearbejdet. Det skal forhindre hurtig træthed og typiske kontor-sygdomme som sene-skede-hinde-betændelse.

Som noget helt specielt har Glove80 placeret seks af de mest anvendte taster lige under tommeltotterne. Det skal øge skrivehastigheden, og ideen er blevet patent-anmeldt.

Som andre gode tastaturer kan man bruge Glove80 både trådløst og med kabel. Desuden kan tastaturet kobles op til fire enheder på samme tid via Bluetooth.

Taster som nævnt mekaniske og meget præcise typer med Kailh Choc V1 switches. Køberen kan selv vælge, om han/hun vil have switches, der klikker, er taktile eller lineære i bevægelsen.

Glove80 leveres desuden med ZMK open source firmware, der gør det nemt at lave sine egne genveje, makroer osv. Den kan også bruges til at give tastaturet baggrunds-belysning.

Det nye todelte tastatur vejer 600 gram inklusive håndleds-støtte og fås enten I hvidt eller sort. Opdelingen gør samtidig Glove80 meget nemmere at transportere rundt. Det er kun halvt så bredt som normalt.

(Foto: MoErgo)

Glove80 kører med enten trådløst Bluetooth LE 5.2 eller USB-C med kabel. I hver halvdel sidder et opladeligt batteri på 500 mAh. Tastaturet er kompatibelt med Windows, MacOS, Android, iOS, ChromeOS, Linux og iPadOS.

MoErgo henter i øjeblikket med stor succes kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her er det ønskede beløb for længst nået, men interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar med 25 procent til priser fra 469 nyew zealanske dollars eller 2.050 kroner….

(Foto: MoErgo)

(Foto: MoErgo)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Philips tv, gamere vil elske