Mobilen styrer slagets gang

Philips bliver mere sporty

Foot: TP Vision / Philips)

TP Vision, der i dag fremstiller Philips tv og audio-udstyr, har haft succes med at satse på sports- og fitness-udøvere med sine hoved- og øretelefoner.

Succes’en skyldes bl.a. et tæt samarbejde med Team Jumbo Visma, der er et af verdens stærkeste cykel- og skøjtehold. Det har givet tæt kontakt med professionelle idrætsfolk, så deres erfaringer kan indgå direkte i design, specifikationer og design.

Denne sporty stil sætter også præget på Philips første trådløse øretelefoner med aktiv støjreduktion (ANC) og et unik hybrid system af til lyd- og musik-formidling.

De nye Philips A 7507 TWS indeholder nemlig både dynamiske drivere – små højttaler-enheder – som i andre øretelefoner – og «bone conduction» teknologi. Sidstnævnte bruger kraniets knogler til at sende lyd-vibrationerne ind i øregangen.

Foot: TP Vision / Philips)

Philips hjemme-udviklede ANC Pro støjreduktion er fuldt justerbar og skal være mere effektiv til at filtrere vindstøj fra end konkurrenterne på markedet. Det er praktisk for både almindelige cyklister og sportsfolk i løb, sejlsport og cykel-træning.

A7507 TWS øretelefonerne skal også have en fin lydkvalitet i forhold til prisklassen. De har store drivere og er fuldt kompatbile med både LDAC- og AAC-codecs til musik-overførsel via Bluetooth.

Øretelefonerne er naturligvis vandtætte. Desuden medfølger vinge- og ørepropper i forskellig størrelse, så de kan optimeres til brugernes øregang. Vingerne sørger for, at de sidder ordentlig fast på øret selv under kraftige fysiske udfoldelser.

Philips A7507 TWS kommer senere på året. De danske priser er endnu ikke klar endnu.

Den sporty S7807 højttaler. (Foot: TP Vision / Philips)

Det samme gælder for to nye bærbare Bluetooth højttalere, som Philips lancerer i samme sporty Go-familie som øretelefonerne.

De nye Philips S4807 og S7807 har en robust overflade med et dobbelt lag gummi, der sikrer, at højttalerne både kan tåle bump, vand og støv. De fås i to farve-kombinationer – sort/rød og hvid/gul.

Den store S4807 model rummer to mellemtone/bas enheder på 70 mm, en ekstra subwoofer radiator og to 20 mm diskanter. De kan levere 40 watt og spille i hele 24 timer takket være et stort indbygget batteri på 5.000 mAh, der også kan fungere som en powerbank for f.eks. en mobiltelefon.

Begge højttalere kommer med det nyeste Bluetooth 5.2, så de kan kobles sammen med flere bokse for at få et højere lydtryk. Betjeningen foregår tryk, app eller stemme-kommandoer….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen styrer slagets gang