OnePlus på vej med en Ultra

HP’s bedste hjemmeprinter?

HP’s bedste hjemmeprinter?

Med Corona pandemien og tvungent hjemmearbejde har der været storsalg i Danmark af nye laptops, større skærme, bedre webcams og hurtigere internet forbindelser.

Mange har samtidig opdaget, at de slet ikke kan undvære en alt-i-én printer i hjemmet til både udskrifter, skanninger og fotokopier.

HP har udnyttet dette øgede fokus på all-in-one printere til at udvikle sin hidtil bedste af slagsen. ENVY Inspire hedder nyheden, der lander i danske butikker i februar til priser fra 1.049 kroner.

HP fortæller, at ENVY Inspire er bygget ud fra omfattende analyser af, hvad familier har brug for i den nye hybride hverdag, vi lever i.

Den nye printer kommer derfor med fotoblæk, HP+ print-teknologi, HP Smart app og flere online services som f.eks. Instant Ink levering af forbrugs-stoffer.

Da ENVY Inspire ikke kun skal bruges til at udskrive job- og skole-relaterede dokumenter, har HP sørget for en række features til leg, kreativitet og underholdning.

(Foto: HP)

 

Det er f.eks. en masse skabeloner i HP Smart app’en, der kan bruges til fødselsdagskort, invitationer, god bedring kort osv.

Den nye HP ENVY Inspire bruger inkjet teknologi og er udstyret med Smart Printer funktion, der giver alle sikker adgang til at udskrive, sende og gemme filer fra alle mulige enheder.

Vælger man at tilkøbe HP+ service, får man seks måneders Instant Ink blæk og et ekstra års HP garanti, hvis man bruger originalt HP blæk og ikke billige kopier.

Printeren er designet med en såkaldt ”Quiet Mode”. Den sørger for, at man slipper for uønskede lyde og støj fra printeren under hjemmearbejde, online undervisning eller video møder.

Desuden er ENVY Inspire den første HP printer, der er certificeret af Google til ”Works With Chromebook” laptops.

HP ENVY Inspire kommer i to modeller. Inspire 7200 udgaven skal koste 1.049 kroner og den større Inspire 7900 så 1.299 kroner inkl. moms….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus på vej med en Ultra