iPhone er nr. 1 i verden

Corona får maske til at lyse

(Foto: Kyoto University)

Ideen med at tage et mundbind eller en ansigtsmaske på et, at den både beskytter bæreren selv mod virus og andre med, hvis brugeren selv er smittet.

Det er, fordi virus som f.eks. Corona og Omikron spreder sig ved hjælp af små dråber i luften, når folk ånder ud, hoster, nyser eller taler,

Når man har en maske på, som vi jo skal have i busser, tog, fly, butikker, barer og restauranter, forhindrer det dråberne i at undslippe fra vores mund og næse. Omvendt beskytter masken mod, at smitten kommer ind fra andre mennesker.

Men har I ikke også tænkt på, om jeres mundbind eller maske er effektiv? Man kan jo ikke se, om man har mødt en Corona virus. I værste tilfælde opdager man det først ved en Corona test, og den siger, at man er positiv og smittet.

Japanerne mener, at den visuelle Corona alarm kan indbygges som et af lagene i en ansigtsmaske. (Foto: Kyoto University)

Forskere på det japanske Kyoto University har nu udviklet en ansigtsmaske, der sladrer, når den møder en Corona virus. Den ”gløder” ganske enkelt.

Desværre kommer alarmen først, når man lægger den brugte maske under ultra-violet lys. Sådan et har de færreste, medmindre de har anskaffet sig et desinfektions-apparat til deres mobiler, øretelefoner, nøgler eller høreapparat.

De japanske forskere bruger anti-stoffer fra en struds, som fuglen danner efter at være sprøjtet med protein fra Corona virus.

Derefter kan antistofferne udvindes fra blommen i et lagt strudseæg og overføres til et lag i maskens overflade.

Hvad man skal bruge sådan en maske til – andet end eventuelt vide, at man har mødt en Corona smittet person, forklarer Yasuhiro Tsukamoto fra Kyoto University:

”Hvis en virus infektion kan blive opdaget ved at tage et mundbind på, som bruges overalt i verden, kan man opdage og behandle superspredere tidligere end i dag.”

Historien fra Japan melder ikke noget om, hvorvidt forskerne vil sætte Corona alarmen i storproduktion og sælge dem som del af éngangs-masker.

De håber imidlertid at kunne udvikle filtre, der også reagerer på andre virus og bakterier. På den måde kan deres opfindelse have en større fremtid….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone er nr. 1 i verden