Kæmpe skærm på bagsædet

Heavy hovedtelefoner

(Foto: Heavys)

I forbindelse med seriøse højttalere har det i mange år været helt almindeligt at tale om, hvorvidt boksene er bedst til klassisk og akustisk musik, eller om de egner sig bedre til rock og pop.

Den diskussion er ikke helt så udbredt, når vi taler om hovedtelefoner eller de populære trådløse øretelefoner.

Det burde den nok, og i hvert fald puster en ny hovedtelefon model fra USA til emnet. De nye hørebøffer hedder Heavys og er udviklet specielt til heavy rock og heavy metal.

(Foto: Heavys)

Heavys er udstyret med hele fire drivere i hver side – små højttaler-enheder – hvor det normale er én eller måske to. Desuden kan man fra en app eller på en knap på hovedtelefonerne vælge mellem to frekvensområder, som de skal dække.

Heavys er konstrueret meget robust, så de er ikke ligefrem letvægtere eller små og diskrete at se på. Ørepuderne indeholder desuden memory skum, så man kan holde ud at have dem på i timevis med den elektriske lyd drønende ind i hovedet.

Bag Heavys Headphones står tyskeren Axel Crell, der har arbejdet 27 år hos berømte Sennheiser. Her var han en af førerhundene i udviklingen af de klassiske HD hovedtelefoner. Med andre ord ved han et og andet om at sende lyd direkte ind i ørerne på folk.

(Foto: Heavys)

Axel Crell hævder bl.a, at han har fundet og patent-anmeldt en særlig teknologi, der kan sende musikken meget dynamisk, forureningsfrit og med høje lydtryk, uden at lytterens ører tager skade.

Heavys indsamler med stor succes kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter, Over 700 har bestilt, så det ønskede beløb for længst er nået.

Interesserede kan fortsat forudbestille et sæt heavy hovedtelefoner til sig selv med en intro-rabat på 40 procent. Prisen er herefter 149 dollars eller ca. 970 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kæmpe skærm på bagsædet