Aura blæser 4K op i 150 tommer

Facebook dropper video dating

(Foto: Sparked)

Langt fra alt, hvad Mark Zuckerberg og Facebook rører ved, bliver til guld. Meget gør, men der er osse åbenlyse missere ind imellem.

Meta – Facebook koncernens nye navn – har således meddelt, at den lukker Sparked. Det var Facebooks forsøg med en speed dating service på video, der blev åbnet sidste år.

Til gengæld ser det ud til, at Facebooks mere almindelige Dating tjeneste, som kom i 2019, fortsætter foreløbigt.

I virkeligheden kom Sparked aldrig rigtig i gang. Det var et forslag fra Metas New Product Experimentation afdeling, hvor man finder på nye ideer og afprøver dem i et stykke tid, inden man beslutter, om de skal overleve eller dø. Sparked får sidstnævnte skæbne.

I Danmark nåede Sparked aldrig at blive markedsført officielt, men konceptet gik ud på, at singles kunne deltage i planlagte dating-events med andre lokale fra samme geografiske område.

(Foto: Sparked)

Da speed dating møderne udelukkende foregik virtuelt og på video, virkede det som en oplagt idé i Corona tider, hvor man helst ikke skulle komme for tæt på mennesker, man ikke kendte.

I Sparked havde hver deltager fire minutters video chat med hver af de øvrige medvirkende i gruppen. Var interessen vakt, kunne man udvide med et mere privat video-møde på ti minutter.

Man kunne også dele sin kontakt-information med et match – som f.eks. telefon-nummer, email adresse, Facebook og Instagram profil.

Publikum syntes åbenbart ikke om Sparked – heller ikke da tjenesten blev forvandlet fra video til audio chat sidste efterår. I den mail, som Facebook har skrevet ud til alle Sparked deltage, heddet det bl.a:

”Vi begyndte at udvikle Sparked i slutningen af 2020 for at hjælpe folk med at finde kærligheden via et eksperiment, der byggede på venlighed. Via masser af gode input fra jer brugere og løbende feedback, forbedrede via Sparked, hvor vi kunne. Som så mange andre gode ideer, får nogle en fin modtagelse – andre ikke….”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aura blæser 4K op i 150 tommer