Loewe laver luksus-tv

En mobil med Linux?

(Foto: Pine64)

Kender du alternativer til iOS eller Android på smartphones?

Måske nok, når du husker nogle år tilbage, hvor Microsoft og Nokia forsøgte sig med Windows Mobile, de canadiske Blackberry telefoner stadig eksisterede, og Samsung forsøgte sig med sit eget styresystem.

I dag er der vel kun Android og Apple iPhone tilbage. De dominerer verdensmarkedet, mens Huawei med en vis succes trænger ind på det  kinesiske marked med sit Harmony OS.

Og dog. Virkeligt insidere ved, at man også kan købe smartphones med Linux styresystemet på. De er meget sjældne, og når der så kommer en ny model på markedet, fortjener den at blive nævnt. Blot for at vise, at der findes et alternativ.

Nyheden er PinePhone Pro. Den hidtil stærkeste fra Pine64, som skal give Linux entusiaster en mobil, der i råstyrke og features kan minde om en mellemklasse telefon fra Android.

(Foto: Pine64)

Både iOS og ikke mindst Android er faktisk baseret på det åbne UNIX styresystem, der er mest kendt fra store it-systemer og computere til tekniske eller videnskabelige formål. Linux er en direkte UNIX variant, der stammer fra nordmanden Linus Torvalds.

UNIX og Linux er præget af utallige versioner, som er (nogenlunde) indbyrdes kompatible. Af den grund kører den nye PinePhone Pro med Linux varianten Manjaro som standard, men fungerer også med Ubuntu Touch, PureOS, LuneOS, Sailfish OS og flere andre.

PinePhone Pro er ikke beregnet til folk, der lever deres liv i populære mainstream apps på mobilen. Målgruppen er snarere tech-freaks, der kan lide at eksperimentere og programmere, bygge sine egne apps eller skræddersy systemer, hvor smartphones indgår.

Pine64 har en aktiv ”community” af brugere og udviklere, der udveksler deres projekter med hinanden. Linux er ”open source”, så alle har adgang til programkoden.

Processoren ombord i PinePhone Pro er lige så ukendt som telefonen selv. Der er tale om en RK3399 chip fra Rockchip, som er skræddersyet til netop dette formål. ”Motoren” har seks kerner, en separat Mali T860 grafik-chip samt 4 GB RAM og 128 GB lager.

Skærmen er en LCD type på 6 tommer og beskeden HD+ grafik – med 1.440 gange 720 punkter. To kameraer er fordelt med en 5 megapixel selfie skyder og en 13 MP sensor fra Sony på bagsiden.

(Foto: Pine64)

Med andre ord er PinePhone Pro ikke til at se video på, tage sjove billeder og video med – eller til at udfordre sig med computerspil.

Hvis man ofrer lidt ekstra penge, kan man købe en trådløs oplader-æske, en separat fingeraftryks-skanner og et mekanisk tastatur til sin PinePro 64.

De tilsluttes via ”pogo-pin” terminaler, som man også kan bruge til at bygge sine egne udvidelser til eller forbinde telefonen til eksterne maskiner, videnskabelige opstillinger osv.

Mere almindelige er så Bluetooth 4.1, Wi-Fi, USB-C, hovedtelefon stik på 3,5 mm og et 3.000 mAj batteri.

Ganske smart kan man af sikkerheds-grunde slukke og tænde mobilens kameraer, mikrofoner, 4G modem, Wi-Fi, Bluetooth og hovedtelefon via små DIP-switches på ryggen af mobilen.

PinePhone Pro Explorer Edition kan forudbestilles nu online for 399 dollars eller ca. 2.600 kroner. Levering vil ske fra slutningen af januar….

(Foto: Pine64)

 

 

 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Ianto

    Hej Leif 😊
    Tak for anmeldelsen af PinePhone.
    Hvor kan man købe den?

    Bedste hilsner fra Ianto

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leifshows

      God morgen Finn

      Der er links i teksten til Pinephones hjemmeside. Dér kan du finde flere info om importører og forhandlere. Prøv at klikke på Pinephone navnet i teksten. Mvh Leif

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Loewe laver luksus-tv