Sony gør valget svært

Pc-salget buldrer frem

(Foto: XPS / Unsplash)

For et par år siden – inden Corona – var der mange, som spåede, at salget af nye pc’er ville ebbe ud. Flere og flere brugte deres smartphone til f.eks. e-mails, og tablets havde samtidig fået et mindre comeback.

Disse spåmænd tog fejl: Det globale pc-salg steg med hele 15 procent sidste år til 341 millioner styk, vurderer analysefirmaet Canalys. Tilmed ser fremgangen ud til at fortsætte her i 2022. Trods mangel på vigtige komponenter.

Ifølge analytikerne er der to grunde til væksten:

Den ene er Corona pandemien, der har fået millioner af mennesker til at få en ny laptop til hjemme-arbejdspladsen.

Den anden er Windows 11, der tvinger mange til at købe nyt, fordi deres nuværende computer ikke er kraftig nok til at kunne håndtere Microsofts nye styresystem.

 

De indbyrdes placeringer i verdens Top-5 over pc-fabrikanter ændrede sig ikke – Lenovo foran HP, Dell, Apple og Acer – men pc-giganterne havde ikke alle et lige godt år.

Årets store vindere i pc-kapløbet var således Apple og Acer, der begge kunne levere over 20 procent flere pc’er i 2021 end året før. Apple 28 procent flere, Acer 22 procent.

Verdens to største – Lenovo og HP – måtte til gengæld se, at deres markedsandele faldt i årets sidste tre måneder, hvor deres konkurrenter ellers buldrede frem.

Canalys analytikerne spår, at 2022 kan blive et endnu bedre år for pc-fabrikanter og -forhandlere. Drevet frem af overgangen til Windows 11 og behovet for flere laptops til mobile arbejdspladser vil folk købe nye og stærkere pc’er i massevis.

At den spådom kunne være rigtig, blev demonstreret på det store CES Show, som foregik i Las Vegas i den forløbne uge.

Her var udstiller-standene propfyldt med super-kraftige laptops og desktops, der kunne bruges til både hurtigt internet-arbejde eller til de seneste nye computerspil….

(Grafik: Canalys)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony gør valget svært