iPhone SE3 kommer til marts

Fin bærbar er blevet bedre

(Foto: Dell)

Ikke uden grund er Dells lille XPS 13 laptop det foretrukne arbejdsredskab hos en del professionelle computer-skribenter.

Det er nemlig lykkes for Dell at skabe en sjælden symbiose af kræfter, god skærm, flot finish og et design, der lyser langt væk af kvalitet. At man så må betale mange penge for den ultra-portable laptop, siger næsten sig selv.

XPS 13 kommer nu i en ny Plus udgave, hvor Dell har strammet designet markant op. Hvis man er til elegant minimalisme, er det her den helt rigtige laptop at vise frem.

Dell har desuden lagt Intels seneste nye Core processorer af 12. generation, så ydelsen også ligger i topklassen. Forskellen skal være mærkbar i forhold til de nuværende XPS 13 modeller.

XPS 13 Plus kan købes i disse to farver. (Foto: Dell)

Kabinettet er flot og ser næsten ud til at være skåret af én stor blok af letmetal. Linierne er rene og klare. Tastaturet har fået større og hurtigere taster, og der er placeret en stribe med touch-taster over dem.

Pegepladen er af glas og glider helt ud med resten af overpladen. Ikke noget med små niveau-forskelle her. Det er ligesom en tysk luksusbil uden gabende huller mellem karrosseri-delene.

Den eneste manko, som de første amerikanske journalister har påpeget, som har haft mulighed for at røre ved Dells nye flagskib, er, at det nye design har kostet stik. Dell XPS 13 Plus kommer uden hovedtelefon-bøsning og skuffe til SD-kort udvidelser.

Ellers er der kun lovord til Dells nye og rene design, som fås i en mørk Graphite og en lys Platinum udgave i metal til XPS 13 Plus:

Dells nye luksus-dværg af en laptop vejer 1,24 kilo. (Foto: Dell)

Skærmen op 13 tommer ser ud til at være helt uden ramme omkring – Dell kalder den da også for InfinityEdge, Den fås med lysstærk og hurtig OLED teknologi, der viser sine billeder i 4K+ kvalitet.

Indendørs har Dell placeret større blæsere, der leverer 55 procent mere luft til processorerne – uden at støje mere. Batteriet er på 55 WHr og skal kunne lades op fra nul til firs procent på under en time.

Endelig kommer den lille luksus-laptop med hele fire højttalere. To af dem peger opad og formidler mellemtone og diskant, mens to andre sidder på undersiden, hvor de sørger for bas og fylde.

Dell XPS 13 Plus kommer til salg til foråret, og først da vil Dell fortælle om priserne. Jeg kan dog fortælle, at den lille laptop skal koste fra 1.200 dollars i USA eller fra ca. 8.000 kroner. Det er en smule dyrere end de nuværende XPS 13 modeller….

Den flotte finish viser sig f.eks, når man næsten slet ikke kan se pegepladen nedenfor tastaturet. (Foto: Dell)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone SE3 kommer til marts