Projektoren til overalt

JBL satser på computerspil

JBL Quantum TWS. (Foto: JBL)

Diskussionen huserer fortsat intenst hos gamer-folket, om man kan bruge trådløse mus, øre- og hovedtelefoner eller ej.

Mange computerspil- entusiaster mener nej, fordi trådløse enheder ikke kan reagere så hurtigt som dem med ledning på.

Ikke desto mindre vover højttaler-giganten JBL sig nu ud sine første trådløse øretelefoner, der er målrettet netop det hurtigt voksende gamer-marked.

Det sker med de nye JBL Quantum TWS øretelefoner, der fungerer både med og uden kabel:

(Foto: JBL)

De kan f.eks. bruges trådløst med en mobiltelefon via Bluetooth, men de har også en lille særlig dongle med i pakken.

Sidstnævnte fungerer med et USB-C kabel, som kobles til pc, PlayStation eller Nintendo Switch, hvor forbindelsen er ekstrem hurtig. Også kaldet ”very low latency.”

Quantum TWS kommer med aktiv støjreduktion (ANC) og Ambient Aware teknologier, der dels dæmper omgivelsesstøj, så man kan koncentrere sig om sine spil – dels lade vigtige lyde som f.eks. stemmer trænge igennem til øregangen,

Øretelefonerne rummer også JBL’s egen QuantumSurround, der skal give en mere rumlig lyd. De kan desuden arbejde med populære stemme-assistenter som Alexa eller Google Assistent,

JBL har præsenteret sine første USB mikrofoner, der f.eks. kan bruges til podcasts. (Foto: JBL)

Quantum TWS kører i otte timer på en batteri-opladning og i 24 timer, hvis man husker at lægge dem i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug.

De nye trådløse gamer-øretelefoner kommer i danske butikker i løbet af foråret. Den danske pris er ikke klar endnu, men i USA skal de koste 150 dollars eller ca.    kroner.

De nye øretelefoner hører til JBL’s særlige gamer-familie, der er samlet under fælles-navnet Quantum. Det samme gælder JBL’s første USB mikrofon, der sigter mod streamere og podcastere.

JBL Quantum Stream er en dobbelt kondensator mikrofon, hvor man kan vælge mellem to stemme-karakteristikker.

JBL har også to nye Quantum gamer headsæt med ekstra god lyd i. (Foto: JBL)

Den ene fokuserer meget stærkt på brugerens stemmer, mens den anden optager al lyden fra det rum, den er placeret i. Fint, når man vil foretage et gruppekald eller en podcast med flere deltagere.

Quantum Stream er udstyret med en Mute knap og kontroller, dså man kan finjustere sin stemmelyd direkte på mikrofonen.

Også mikrofonen dukker op til foråret til priser, der begynder ved 100 dollars eller ca.   kroner på det amerikanske marked.

Endelig har JBL lanceret to nye trådløse ”over-ørerne” hovedtelefoner til gamer-folket. Quantum 810 og 610 hedder de.

Begge fungerer som moderne headsæt, hvor mikrofoner sidder på en flip-ud bøjle. De er udstyret med både JBL QuantumSURROUND og DTS Headphone: X2.0 lyd….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Projektoren til overalt