Disse mobiler købte vi i december

OnePlus 10 kommer 11. januar

(Foto: OnePlus / Weibo)

(Opdateret) Det er efterhånden et stykke tid siden, at vi har hørt nyt fra OnePlus på telefon-fronten. Om en uge skal det omsider ske. Da kommer årets topmodel – OnePlus 10 og 10 Pro.

Ifølge pålidelige rygter fra Kinas store sociale medie Weibo holdes verdens-premieren tirsdag den 11. januar

OnePlus har ikke bekræftet datoen officielt, men den rimer pænt med, at OnePlus kommer i forsalg i kinesiske online varehuse som f.eks  jd.com fra i morgen den 4. januar – en uge før selve lanceringen.

På det kinesiske sociale medie verserer denne invitations-plakat til premiere på OnePlus 10.

OnePlus 10 skal være et rigtigt flagskib. Telefonen bliver således blandt de første med Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Gen 1 motor.

OnePlus 10 skal samtidig være den første kinesiske smartphone med den seneste generation 2 af LPTO skærme, som Samsung har udviklet.

LPTO kan trinløst og helt usynligt skifte billedfrekvens fra 1 til 120 Hz. Noget, som især gamere vil elske. Displayet på den dyreste OnePlus 10 Pro model bliver på 6,7 tommer og i flot Quad HD+ kvalitet.

(Foto: One/Plus / Weibo)

Hvis rygterne fra Kina holder vand, kommer Pro udgaven med tre kameraer på ryggen, der alle har fået software-hjælp fra den berømte svenske fotofabrik Hasselblad.

Hoved-objektivet er på 50 megapixel og en IMX899 fra Sony. Det assisteres af en super-vidvinkel på 50 MP og en tele på 8 MP. Selfie-skyderen på fronten er på 32 MP, så den er god til videomøder.

Batteriet ventes at blive på 5.000 mAh med mulighed for meget hurtig opladning. Bruger man USB-C kabel, sker den med 80 watt. Foretrækker man trådløst, må man ”nøjes” med 50 watt.

Vi vil nok vide meget mere om en uges tid….

(Foto: OnePlus / Weibo)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i december