Jabra endnu mere aktiv

Den tech talte vi mest om i 2021

(Foto: Laurent T / Shutterstock / Walkme)

Kan du huske, hvad du læste og snakkede mest om i det forløbne år?

Glem Corona, vaccine-stik, fodbold-EM, mink og forsvundne sms’er hos den danske statsminister.

Næhhh, jeg mener mere generelle emner inden for teknologi. Hvilke mon blev omtalt oftest online i 2021?

Mange vil nok svare 5G, fordi de nye mobiltelefoner fylder mere og mere i vores hverdag. Telefonselskaber og smartphone fabrikanter taler ikke om andet.

5G lander rigtig nok i Top-10 over de mest diskuterede temaer. På en ottende-plads med 21.928 registrerede artikler.

Det er imidlertid langt efter begreber som kunstig og intelligens og det beslægtede maskinlæring, der har fået henholdvis otte og fem gange så mange registreringer som 5G.

(Grafik: Walkme.com)

Tallene stammer fra det amerikanske konsulentfirma Walkme.com, der har flere tusinde store virksomheds-kunder til projekter i digital transformation og cloud-løsninger.

Walkme.com ville gerne vide, om det kun var virksomhedens egne ansatte og deres kunder, som brugte meget tid i 2021 på at diskutere tunge teknologiske emner.

Konsulent-firmaet udvalgte i første omgang tech-temaerne ved hjælp af de kendte online medier ”Forbes” og ”ITProPortal.”

Derefter tog Walkme.com analyse-værktøjet Buzzsumo i brug for at undersøge, hvilke tech-temaer der har fået mest omtale i perioden fra januar til og med november 2021. Analysen blev foretaget på de 14 mest talte sprog i verden.

Walkme.coms topchef og medstifter Rafael Sweary er ikke overrasket over, at kunstig intelligens ligger så højt i folks interesse verden over:

”Kunstig intelligens kan hjælpe med at forstå, hvordan mennesker kommunikerer med maskiner og software. Den kan anbefale forbedringer i bruger-kontakten, som kan tages i anvendelse lige med det samme,” vurderer han.

”Virksomheder kan bruge kunstig intelligens til at lære vitale data at kende om kunder og slutbrugere. Ansatte kan samtidig navigere hurtigt rundt i virksomhedens databaser uden stor træning. Alt ordnes automatisk,” fortsætter Rafael Sweary….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jabra endnu mere aktiv