Hvem drikker mest skumpagne?

Hvis Adidas byggede mus

(Foto: Matt Barnum)

Den tyske sports-gigant Adidas laver meget andet end træningsdragter og sneakers med tre striber på. Adidas får f.eks. også fremstillet smartwatches hos Fossil eller indsamler affalds-plastik i verdenshavene og laver grønne sportssko af det.

Skulle Adidas gå ind i trendsættende computer-udstyr, kunne en ergonomisk mus måske være det rigtige.

Dem findes der hundredevis forskellige af, når googler på begrebet. Nogle af de såkaldt ergonomiske mus er store og klodsede. Andre bare helt anderledes i design.

Mange af dem virker sikkert også efter formålet og belaster hånd, arm og skulder, når man arbejder i adskillige timer ved en pc hver dag.

(Foto: Matt Barnum)

Den nye Squishy Mouse tager en lidt anden indgangsvinkel. Den ser sig nemlig som en del af hele kontorets indretning. Når kontorstolen f.eks. er designet med smukke kurver og betrukket med blødt og åndbart tekstik, skal musen naturligvis også.

Squishy Mouse formidler samme bløde fornemmelse som en anti-stress bold: Man kan holde fast om den i timevis, uden at håndfladerne bliver svedige og varme.

Amerikaneren Matt Barnum opfandt den nye mus, da han eksperimenterede med køkken-redskaber, der var mere ergonomiske og sunde at bruge for kokke og hjemlige madkunstnere.

Her afprøvede han bl.a. mulighederne i det bløde netlignende materiale, som Adidas benytter i sine 3D-printede AlphaEdge og Futurecraft løbesko. Det er fleksibelt og let at forme efter håndens form, samtidig med at det er åndbart.

(Foto: Matt Barnum)

Squishy Mouse kommer i samme mintgrønne farve som Adidas sålerne. Målet er at benytte samme 3D-printere til at forme musen ved hjælp af Digital Light Synthesis (DLS). Her bruges koncentreret lys til formålet.

Materialet er både blødt, men har også evnen at finde tilbage til sin oprindelige form, når musen ikke er i brug. Kun hjørner og det indre skelet af letmetal forbliver stift.

Selv højre- og venstre klik-knap og rulleknappen i midten er belagt med det bløde mesh-materiale, hvilket angiveligt skal give en helt ny arbejds-fornemmelse med musen.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Adidas har købt Matt Barnums idé. Hvis ikke, må der være specialister i computer-tilbehør, der må være interesserede i den elegante løsning….

(Foto: Matt Barnum)

(Foto: Matt Barnum)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem drikker mest skumpagne?