Uendelig musik på hovedet

Her køber flest ind online

(Foto: Preis King / Pixabay)

I Danmark er de fleste nok klar over, hvilke online butikker de køber mest ind i – og de er blevet mere og mere danske i de seneste par år.

Nummer ét er Zalando, der er delvist dansk-ejet. Derefter følger Coop, H&M, Matas, Nemlig.com og Elgiganten.

Først på sjettepladsen kommer Amazon, der er verdens største – og som egentlig var den butik, der gav startskuddet til al den online handel, vi finder så naturlig i dag.

Men kender I egentlig verdens ti største internet-butikker – og har I mon handlet i en eller flere af dem?

(Foto: Pixabay)

Den amerikanske online-sikkerheds-specialist Cloudflare kan hjælpe på vej med en oversigt:

Cloudflare har nemlig som led i sit måle-arbejde på nettet undersøgt som bi-effekt, hvilke web-butikker der har haft flest kunder i oktober, november og december.

Cloudflare har desuden hentet bistand hos sine analyse-kolleger hos similarweb.com for at få de gennemsnitlige besøgstal i de enkelte online-butikker.

Ingen europæiske online butikker er store nok til at komme i den globale Top-10. Den domineres af amerikanske handelshuse. Også to kinesiske har erobret pladser i det fornemme selskab. Det samme har enkelte webshops fra Japan og Canada.

(Foto: Taobao / Weibo)

Ikke overraskende er Amazon en suveræn nummer ét. Amazon er i dag en it-gigant i klasse med Google, Microsoft, Apple eller Facebook. Hver måned har Amazon i gennemsnit to milliarder besøgende.

Allerede på andenpladsen dukker den første kinesiske internet-butik op. Det er Kinas største i antal besøgende – Taobao – der har over 300 millioner besøg om måneden. Taobao, der hører til det enorme Alibaba imperium, henter 80 procent af sin trafik fra kinesiske brugere.

På tredjepladsen ligger en af internet-handelens virkelige veteraner. eBay.com, der har sin oprindelse fra Silicon Valley i Californien, kan nemt komme op på 750 millioner besøg på en god måned. 80 procent af trafikken på eBay stammer fra USA.

Verdens største (fysiske) butikskæde markerer sig også stærkt online med en global fjerdeplads. Walmart.com henter hver måned 300 millioner besøgende i gennemsnit. I december er det let 450 millioner.

(Foto: Shopify / Facebook)

På femtepladsen trænger den kinesiske e-handels-platform JD.com sig på. Den har mellem 150 og 200 millioner besøg om måneden – 90 procent af dem fra Kina. JD.com er så eftertragtet, at flere af konkurrenterne som f.eks. Walmart og Tencent har købt aktier i selskabet.

Mange kender Shopify.com, men færre er nok klar over, at der her er tale om en canadisk virksomhed. De fleste kunder henter Shopify da også i udlandet. Kun fem procent er fra Canada. I snit har Shopify mellem 50 og 60 millioner besøgende om måneden.

Den globale syvendeplads indehaves af amerikanske Bestbuy, der er mest kendt for at sælge elektronik og husholdnings-udstyr. Over 90 procent af Bestbuys mellem 100 og 200 millioner besøgende hver måned bor i USA.

Amerikanerne sætter sig også på ottendepladsen med Target.com, der henter over 96 procent af sin trafik fra USA. I gode måneder får Target besøg af over 200 millioner kunder.

(Foto: BestBuy / Gizchina)

Niendepladsen sendes til Japan, hvor Rakuten har været online siden 1997. De fleste af kunderne er amerikanere og franskmænd, og de bruger primært Rakuten til at købe elektronik, computere og mobiltelefoner. Det månedlige besøgstal ligger på mellem 40 og 60 millioner.

Endelig lander den amerikanske møbelbutik og byggemarked Home Depot på en 10. plads i verdens online handel.

Her er Top-10 listen fra Cloudflare i en hurtigere oversigt:

  1. Amazon fra USA
  2. Taobao fra Kina
  3. eBay fra USA
  4. Walmart fra USA
  5. com fra Kina
  6. Shopify fra Canada
  7. BestBuy fra USA
  8. Target fra USA
  9. Rakuten fra Japan
  10. The Home Depot fra USA

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uendelig musik på hovedet