TikTok overhaler Google

Telefonen er Nothing

(Foto: Osho Jain)

For godt et år siden hoppede den ene af OnePlus’ stiftere og topchefer Carl Pei af. Officielt for at slappe af efter lang tids stress og lyst til at lave noget helt andet.

Ud af elektronik branchen meldte Pei sig nu langt fra. Tværtimod præsenterede han markedets første gennemsigtige øretelefoner under sit nye varemærke Nothing.

De trådløse øretelefoner kom på markedet i sommers – næsten udelukkende over internet – men de har ligesom manglet lidt ledsagelse.

Kom der mon ikke snart en Nothing smartphone, når Carl Pei nu havde købt patenterne op efter den konkurs-ramte amerikanske mobilfabrikant Essential Phones?

(Foto: Osho Jain)

Vi venter stadig på nyt fra Pei og Nothing – især, hvis nyheden bliver en telefon, der bryder med den konventionelle tankegang i branchen.

Nothing Phone ventes at dukke op i foråret. Formentlig med Qualcomms seneste Snapdragon 8 Gen 1 processor som motor.

I oktober pumpede den amerikanske chipgigant knap en halv milliard danske kroner I Nothing, så man skulle tro, at samarbejdet er seriøst.

Det konkrete resultat venter rigtigt mange på.

Sådan har I vist ikke set en fingeraftryks-skanner før. (Foto: Osho Jain)

Derfor kommer den unge indiske design-studerende Osho Jain meget bekvemt nu og fortæller os, hvordan en Nothing telefon kunne komme til at se ud.

Især, hvis Nothing vil fortsætte sin visuelle strategi med gennemsigtig og/eller hvid indpakning – og ellers lever op til firmaets ønske om at bygge en ny bro mellem menneske og teknologi.

Selvfølgelig er det en smags sag, om man kan lide en smartphone, man kan kigge igennem. Derinde er der i øvrigt ikke så meget at se på.

Vi taler jo ikke om en motor, et mekanisk ur eller en dampmaskine med mange bevægelige dele. Tværtimod består en moderne smartphone mestendels af et batteri og en række moduler til kamera, trådløs opladning, processor og RAM, 5G radio osv.

(Foto: Osho Jain)

Osho Jain fremhæver ganske elegant flere af de elektroniske elementer: Kamera-modulet er f.eks. holdt i en cool havgrøn kulør, mens fingerprint-sensoren sidder i en meget rød knap.

På bedste Carl Pei manér har den unge design-studerende printet sentenser og slogans på ryggen af Nothing telefonen: ”Rethinking Everything”. ”Nothingness of this Universe” eller ”Power is Less.”

Desuden kan Jains koncept godt minde om OnePlus telefoner på flere punkter. Derfor kan det meget vel være, at han ligger tæt på, hvordan Nothing Phone faktisk kommer til at se ud.

Vi ved forhåbentligt meget mere om nogle måneder….

(Foto: Osho Jain)

(Foto: Osho Jain)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok overhaler Google