Offroad på el

Gadgets bliver dyrere

(Foto: XPS / Unsplash)

(Næsten) alle ting bliver dyrere. Bare se på jeres seneste elregning, benzin-priser, og hvad man skal betale for mange andre dagligdags ting.

Her op til jul er elektroniske gadges dog ikke blevet dyrere. Det store problem har snarere været, om man har kunnet skaffe netop de modeller af smartphones, højttalere, køleskabe osv, som man helst ville have.

Efter nytår kan vi dog helt sikkert regne med, at mobiler, laptops, tablets, desktops og løse harddiske bliver dyrere.

Det skyldes, at Folketinget har vedtaget ændringer i den såkaldte ”blank-medie-ordning”, der lægger afgifter på elektroniske ting, man kan lagre informationer på.

(Foto: Jenny Ueberberg / Unsplash)

Den oprindelige ordning blev indført for, at kunstnere kunne få en kompensation for, at private kopierede deres produkter over på video- eller kassettebånd, CD’er og DVD-skiver.

I mellemtiden er afgiften blevet udvidet til digitale lagermedier som først og fremmest harddiske, SSD-drev osv. Fra 1. januar 2022 betyder det, at der lægges følgende nye afgifter på:

  • Smartphones – 45 kroner
    Tablets – 45 kroner
  • Laptops – 45 kroner
  • Stationær pc – 45 kroner
  • Harddiske på under 128 GB – fire kroner
  • Harddiske over 128 GB – 16 kroner

Ifølge den nye lov vil afgifterne blive opkrævet via forhandlerne af de elektroniske gadges. De vil dog uden tvivl sende dem videre til forbrugerne…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Offroad på el