Det googlede danskerne mest

Sonos vil være grønnere

(Foto: Sonos)

Elektronik-fabrikanterne har travlt for tiden med at polere deres klima-relaterede image. De fleste vil fremstå som grønne foregangs-virksomheder. Det sælger nemlig godt hos forbrugerne.

Den kendte amerikanske højttaler-fabrikant Sonos følger nu i hælene på f.eks. Apple, HP, Acer osv. Sonos vil være CO₂ neutral i 2030 og opnå nul-udledning i 2040.

Ifølge Sonos’ netop udsendte klimaplan ser virksomheden dog ikke ud til at være særlig opfindsom i sine klima-tiltag. De ligner, hvad alle andre også gør.

Alle Sonos produkter vil f.eks. komme i pap-emballage fra genbrug senest i 2025. Sonos vil bruge genbrugs-plastik og sætte sine højttalere sammen med lime, der ikke er giftige for miljøet.

Sonos’ bærbare højttalere som her den populære Roam model bliver de første, som får en ny strømbesparende ”sleep mode.” (Foto: Sonos)

Sonos vil også indbygge ”sleep modes” i sine produkter for at begrænse strømforbruget til to watt. De første produkter bliver bærbare højttalere fra 2022.

Endelig vil Sonos købe sig aflad ved at poste penge i klima-projekter, der giver fradrag i regnskabet. Det er f.eks. etableringen af et marine økosystem i Cambodia.

Imponerende og ambitiøse er Sonos løfter bestemt ikke. Mon ikke højttaler-fabrikanten vil rende ind i kritik fra kunder og i sociale medier i de kommende dage?

Mærkelig nok nævner Sonos ikke initiativer som at forlænge sine produkters levetid. På dét punkt har Sonos meget at lære, når nye højttalere ikke kan arbejde sammen med ældre modeller….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det googlede danskerne mest