OnePlus åbner kundeklub

Instagram strammer op

(Foto: Instagram / Meta)

De har været undervejs i et stykke tid, men nu bliver de en realitet: Instagrams nye funktioner, der skal beskytte teenagere bedre online.

Det sker perfekt timet, inden Instagrams topchef Adam Mosseri – ligesom sin boss Mark Zuckerberf fra Facebook – skal stå skoleret foran et udvalg fra det amerikanske senat

Politikerne i Washington stiller i denne uge fokus på internet sikkerheden for unge mennesker – eller rettere mangel på det samme i populære sociale medier som f.eks. Instagram.

Den første nye beskyttelse hedder “Take a Break”, og den er rullet ud i dag i engelsk-sprogede lande som USA, Storbritannien, Irland, Canada, Australien og New Zealand. Formentlig kommer den til mange flere markeder næste forår.

Via en ny funktion kan man holde øje med, hvor lang tid man bruger på Instagram – og sætte grænser for den. (Foto: Instagram)

Med den nye funktion vil Instagram app’en automatisk poppe op med et forslag til at tage en pause, når brugeren har tilbragt tilstrækkeligt med tid foran skærmen.

Teenagere får også påmindelser om selv at sætte pause-signaler ind i app’en, ligesom de kan kalde ekspert-hjælp frem for at få bedre tid til at ”reflektere og resette sig selv.”

Til marts kommer så nye værktøjer til forældre, så de bedre kan holde øje med, hvor meget tid deres børn bruger på Instagram. Forældre kan også sætte tidsgrænser i app’en.

Instagram vil samtidig give sine unge brugere mulighed for at give forældrene besked online, når de oplever grimme ting på Instagram eller anmelder en person for chikane. På den måde vil Instagram involvere forældre i at snakke med deres børn om deres oplevelser i de sociale medier.

Instagram vil fremover automatisk foreslå sin bruger at holde en pause, hvis systemet kan se, at vedkommende bruger for meget tid i det sociale medie. (Foto: Instagram)

Meget mere populær hos teenagere og voksne bliver nok en ny feature, hvor brugeren kan slette sin aktiviteter på Instagram fra dengang, de var meget yngre.

Den nye funktion, der kommer til januar, gør det muligt at slette alle sine gamle fotos, videoer, indlæg, kommentarer og likes.

Endelig test-kører Instagram i øjeblikket en udvidelse af den funktion fra tidligere i år, der forbyder voksne at maile direkte til teenagere, som ikke følger dem officielt.

På samme måde forsvinder den feature i januar, som giver voksne adgang til at tagge eller nævne teenagere, som ikke er deres følgere….

Fremover kan man begrænse, hvem der kan se med og deltage med kommentarer på Instagram. Det kunne f.eks. være nysgerrige forældre. (Foto: Instagram)

 

Instagram vil gøre det nemmere for brugerne atr styre deres aktiviteter i mediet. De vil bl.a. få mulighed for at slette gamle fotos, videoer, indlæg, kommentarer og likes. (Foto: Instagram)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus åbner kundeklub