Denne 3-i-1 gadget er smart

Nye toptelefoner her i december

Moto Edge X30 (Foto: Motorola)

(Opdateret) Vi er nået til december, der traditionelt også er årets helt store salgs- og købe-måned for smartphones på grund af julen og mange virksomheders udskiftning til nye modeller.

Til gengæld plejer december ikke at være en måned, hvor fabrikanterne lancerer nye telefoner. I stedet skal efterårets høst af nye modeller sælges, inden de nye ankommer.

Samsung kommer f.eks. først med nye mobiler til januar og februar. Apple lancerer en ny billig iPhone SE hen på foråret.

Alligevel kan vi lidt utraditionelt forvente at se en række nye smartphones i både topklassen og lidt længere nede i priser i denne december.

Det skyldes først og fremmest, at Qualcomm har sin helt nye Snapdragon 8 Gen 1 processor klar. Den kaldes også for Snapdragon 898, og flere mobilfabrikanter kappes op at komme først på markedet med den nye supermotor.

Det er ikke sikkert, at december-telefonerne når at komme til Danmark inden nytår, men så ved vi i det mindste, at de er på vej.

Mindst seks mobilfabrikanter vil præsentere nye modeller her i december. Xiaomi, Motorola og OnePlus kender vi godt fra danske butikker, mens Realme, Redmi og Micromax er ubeskrevne navne på vores breddegrader.

Xiaomi 12. (Foto: Xiaomi)

Motorola edge X30
Motorola, der i dag er en del af it-giganten Lenovo, ventes at lancere sin nye topmodel moto edge X30, der også kaldes Edge 30 Ultra.

Motorola’en indeholder den nye Snapdragon 8 Gen 1 processor, og den får verdens-premiere torsdag den 9. december.

Edge X30 Ultra ventes at diske op med en superhurtig AMOLED skærm på 144 Hz og 6,67 tommer i størrelse.

Kameraerne bliver på 50 megapixel til hoved-objektivet, 50 MP til vidvinkel og 2 MP til dybde-sensor. Selfie-skyderen skal være supergod med sin 60 megapixel billedsensor.

Lidt billigere bliver den ligeledes nye moto G200 model. Den får den stærke Snapdragon 888+ motor og en 144 Hz skærm på 6,8 tommer – dog i LCD teknologi og ikke som AMOLED. Hovedkameraet på G200 har en 108 megapixel billedsensor.

Redmi K50. (Foto: Xiaomi)

Xiaomi 12
Hvis rygterne fra de kinesiske sociale medier holder vand, kommer Xiaomi med sin nye topmodel 12 den 12. december.

Også her er den nye Snapdragon 8 Gen 1 den største attraktion. Telefonen kommer i både en standard og en Pro variant, hvor sidstnævnte har lidt bedre kameraer.

Xiaomi har også en spændende nyhed på vej i de lidt lavere prisklasser med model 11i HyperCharge. Dens største lokkemad er et batteri, der kan lades op med ekstremt hurtige 120 watt.

Endelig lancerer Xiaomi nyheder via sit datterselskab Redmi. Det er K50 modellen, der helt usædvanligt vil blive solgt med fire forskellige processorer ombord – den helt nye Snapdragon 8 Gen 1, den lidt svagere Snapdragon 870, Microteks Dimensity 7000 eller Dimensity 9000. Sidstnævnte er målrettet gamere.

OnePlus RT (Foto: Gizmochina)

OnePlus RT
Her er der tale om en rigtig joker med et stort spørgsmålstegn, om telefonen kommer til salg på det nordiske – og dermed det danske – marked.

OnePlus hoppede her i efteråret over sin nye normale T-model og har heller ikke lanceret en light udgave af sin OnePlus 9 model, sådan som mange havde forventet.

I Kina har OnePlus nu en 9RT telefon til salg, som skal bygge bro mellem luksus-telefonen OnePlus 9 og Nord modellerne i mellemklassen.

Denne telefon ventes lanceret på det store indiske marked i midten af december som OnePlus RT og måske derefter fortsætte til Europa. Vi får se.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne 3-i-1 gadget er smart