Robotten bliver juleklar

Fleksibelt arbejde vigtigere end løn

(Foto: Jabra)

Corona pandemien har vendt op og ned på dagligdagen hos rigtigt mange mennesker. De har lært at arbejde hjemmefra, deltage i video-møder eller blive fjern-undervist.

Spørgsmålet er, om Danmark vender tilbage til den gode gamle normalitet, når Corona engang er overstået. Lige nu er det i hvert fald ikke efter opdagelsen af Omikron varianten.

Den store danske fabrikant af øretelefoner og headsæt – Jabra – har derfor foretaget en rundspørge blandt 5.000 kontorfolk – såkaldte ”videns-arbejdere” – i fem lande for at finde ud af, om Corona har ændret på deres holdning til deres fremtidige job og srbejdstider.

Og det har den i høj grad, viser resultaterne fra den nye ”2021 Jabra Hybrid Working Report:”

Næste tre af fire (73 pct= svarer således, at en fast kontorplads i virksomheden vil blive betragtet som et medarbejder-gode frem for en obligatorisk måde at arbejde på.

Ansatte er også tilbøjelige til at bede om flere arbejdsdage på kontoret – tre dage eller mere om ugen – hvis arbejdspladsen ikke har været god nok til at omstille sig til hjemme-arbejde under pandemien.

59 procent anser fleksibelt arbejde – f.eks. med delvist hjemmekontor eller et liv som digital nomade – vil være en større fordel end en høj løn.

Fænomenet digitale nomader vinder stærkere og stærkere frem. Ikke mindst hos de yngre årgange. (Foto: Coworingbansko / Pixabay)

Endelig ser 71 procent det faste kontor som en social bekvemmelighed og et sted, hvor man kan mødes til samarbejde. Det selvstændige arbejde foregår et andet sted.

Er det ikke noget, vi har hørt før. For længe siden?

Ganske rigtigt. For flere årtier siden eksperimenterede it-giganten HP med det skrivebords-løse kontor hos det store danske høre-apparat firma Oticon.

Desuden meldte flere it-firmaer og konsulent-huse ud om, at de ville have færre skriveborde end ansatte. Medarbejderne skulle være mere ude hos kunderne og kun lejlighedsvis hjemme i hovedsædet.

Disse ideer blev markedsført under stor presse-opmærksomhed, men døde åbenbart ud kort efter. Vel at mærke, uden at de store print-medier og tv opdagede det.

Spørgsmålet er nu, om Corona henter de gamle principper frem fra gemmerne igen. Ikke som en idé fra en smart konsulent, men som en simpel nødvendighed.

Jabras nye rapport foreslår, at mange virksomheder vil have brug for at gen-tænke deres medarbejder-fordele og sørge for, at de er tilpasset den nye hybride livsstil, der er kommet på mode efter pandemien.

Er det traditionelle kontor med faste arbejdspladser ved at gå i opløsning på grund af Corona? (Foto: Israel Andrade / Unsplash)

For eksempel ønsker de fleste medarbejdere mulighed for selv at fastsætte deres arbejdstid (65 procent) fremfor at holde sig inden for de traditionelle 9 til 17.

En tilsvarende procentdel foretrækker, at de kan veksler mellem at arbejde hjemmefra og at komme ind på kontoret, når de har brug for det – 61 procent.

Hos de virksomheder, der har haft sværest ved at omstille sig til hjemme.arbejde under

pandemien, er de ansatte mere tilbøjelige til at bede om flere arbejdsdage på kontoret –

tre dage eller flere om ugen: 17 procent foretrækker at være på kontoret på fuld tid.

Helt modsat hos de virksomheder, der har vist åbenhed omkring nye former for arbejde:

Her siger 75 procent, at de i fremtiden gerne vil arbejde fleksibelt og hvor som helst fra: De digitale nomader, der blot kan nøjes med en laptop og en god internet-forbindelse.

Hjemmekontorer er blevet både trendy og nødvendige under Corona pandemien. (Foto: Anna Tarazevich / Pexels)

Bjørn Ekner, der er Senior Director Global Product Marketing hos Jabra, har derfor formuleret en række gode råd til virksomheder og deres ledere. Anbefalingerne kan de i deres overvejelser for organisationen efter Corona:

  • Overvej at lade folk arbejde, hvor de har lyst fremfor at pålægge dem, at de skal vende tilbage og sidde fast kontoret. Sørg for, at de pågældende ansatte har den nødvendige teknologi til at kunne gennemføre deres nye liv.
  • Hvis man vil fastholde sine nuværende ansatte og lokke nye talenter til, kan det være klogt at overveje nye hybride arbejdsformer. 75 procent siger, at de ønsker det – og at fleksibilitet er vigtige end tallet på lønsedlen.
  • Ledelser bør genoverveje, hvorfor og til hvilke typer opgaver de ønsker, at medarbejderne skal møde op på kontoret. Tilpas arbejds-miljøet til de nye forhold.
  • Virksomheder, der investerer i nogle af de nye teknologiske løsninger, vil klare sig bedre i konkurrencen end dem, som kun tænker i traditionelle organisationer.
  • Ledere bør gå forrest som et godt eksempel på, hvordan hybrid-arbejdet skal gribes an. De skal
  • vise deres medarbejdere, at uanset hvordan de vælger at arbejde, vil det ene ikke stille dem bedre end det andet….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Robotten bliver juleklar