Lampe med lyd er landet

Robotten bliver juleklar

(Foto: iRobot)

Robot-støvsugere er vældig praktiske at have som ekstra hjælper i husholdningen. De holder gulvene rene og kan også selv finde ud af at fylde deres batterier op, når de er ved at løbe tør.

Robotterne på gulvet har dog også deres begrænsninger. Mange af dem kan f.eks. slet ikke lide december med juletræ og gaver nedenunder.

iRobot har derfor opgraderet app’en til de populære Roomby J7 og J7+, så den kan lave en juletræs-fri zone i stuen.

Robotten vil så automatisk køre i en lille bue omkring juletræs-foden og de gavepakker, der måtte ligge under træet. Ingen jule-fjendtlige kollisioner her.

Forbedringen kan også være praktisk, hvis man har overnattende julegæster, der f.eks. bor på sofaen eller drømmesenge i stuen.

App’en kan nu opdage, genkende og undgå løse sko, tøfler og sokker på gulvet. Gæsterne behøver ikke at være bange for, at fodtøjet bliver beskadiget ved et møde med robotten eller flyttet til et andet sted i lokalet, hvor det kan være svært at finde.

De nyeste Roomba modeller har indbygget lampe, skanner og kamera, der bruges til at opdage og identificere objekter, som robotten måtte møde på sin rengørings-runde. (Foto: iRobot)

Denne digitale julenyhed er selvfølgelig kun relevant for de (mange) mennesker, der ejer en Roomba. Eller måske ønsker sig sådan en i julegave.

I dagene efter jul kan robotten blive ekstra populær, når grantræet begynder at drysse, og man risikerer at have stikkende grønne nåle overalt.

Den seneste nye iRobot Roomba J7+ rummer i øvrigt en PrecisionVision Navigation med kunstig intelligens, der er i stand til at identificere ting på gulvet.’

Det gælder ikke kun førnævnte sko, sokker, grannåle, gavepakker og nedfaldne juletræs-kugler. Det kunne f.eks. også være hundeprutter, som den så elegant kører udenom.

Hvis robotten er i tvivl om, hvad det er, den møder på gulvet på sin rengøringsrunde, kan den tage et billede af objektet og sende det via Wi-Fi til sin ejers app.

Han eller hun kan så enten bekræfte, at objektet skal renses op eller undgås. Det vil Roomba så huske til næste gang, robotten møder samme ting….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lampe med lyd er landet