Black Friday er på tilbagetog

iPhone død om 10 år

(Foto: Cottonbro / Pexels)

Om lidt over en måned har iPhone 14-års fødselsdag – nærmere bestemt den 9. januar, hvor Apple bossen Steve Jobs havde den med i lommen og viste den ved et legendarisk presse-event.

Dobbelt så gammel bliver iPhone næppe. I hvert fald ikke, hvis det står til den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo.

Han mener, at Apples bestseller vil være død og borte om senest 10 år. iPhone vil så være afløst af Augmented Reality (AR) gadges, der kan have et helt anderledes udseende end martphones i dag. AR-produkter kan f.eks. komme i skikkelse af briller og kontakt-linser.

Ming-Chi Kuo har forudset mange af Apples skaktræk – bl.a. MacBook Pro, Airpods, Apple Watch og iPhone X. Det har givet den taiwanesiske analytiker et ry som Apple-verdenens mest præcise spåmand.

Derfor er det som regel værd at spidse øren, når Kuo åbner munden. I sit nyhedsbrev til investorer giver han kun iPhone – og smartphones generelt – en levetid på måske indtil 2030. Derefter afløses de af AR.

Om et år vil Apple lancere sine første Augmented Reality briller, der på sigt bliver afløseren for iPhone. (Foto: 9to5Mac).

Analytikeren ligger dermed helt på linie med Facebooks Mark Zuckerberg. Han vil erstatte internet med Metaverse, der er en blanding af en virkelig og en virtuel verden. Deres indbyrdes grænser er nærmest usynlige.

Ming-Chi Kuo forudser, at Apple vil skabe sit eget Metaverse, hvor AR brillerne vil være det vigtigste element.

Brillerne, der får deres egen interne processor, højttalere og kameraer, bliver præsenteret i fjerde kvartal af 2022 – altså om et år  spår analytikerne.

Disse briller med bl.a. Wi-Fi 6 ombord, vil stadig være afhængige af en kommunikation med iPhone. Målet er imidlertid at gøre dem helt selvstændige.

Brillerne vil få deres eget øko-system, der giver adgang til at tage fotos og video, foretage opkald og søge efter ting direkte fra AR-enheden.

Den kendte Apple spåmand Ming-Chi Kuo arbejder i dag som analytiker for TP International Securities. (Foto: AppleTracker)

Betjeningen vil også gå videre end stemme-kommandoer eller håndbevægelser (”wipes”, som vi kender dem i dag.

I sit nyhedsbrev pointerer analytikeren, at Apple i dag har over en milliard aktive iPhone brugere verden over.

Fremtidige AR-gadges skal sælges i mindst samme antal, hvis de skal betragtes som en succes. Desuden skal de have en bredere anvendelse end smartphones i dag.

Det vil betyde, at Apple også skal åbne sig meget mere op for andre leverandører af hardware, software og indhold.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday er på tilbagetog