Skal 5G forbydes i fly?

LG tv kan nu meget mere

(Foto LG)

Koreanske LG er blevet rigtig dygtig til at gøre sine i forvejen glimragende tv endnu mere lækre ved at tilbyde nye ekstra funktioner, som ingen af konkurrenterne har.

LG er f.eks. den første tv-fabrikant, der integrerer Nvidias GeForce Now spilplatform i sine skærme.

GeForce Now er en cloud-baseret spil-platform, som konkurrerer direkte med Playstation, Xbox, Google og Apple.

De avancerede spil håndteres af kraftige servere på internet, der er udstyret med Nvidias bedste grafikkort.

Spillene streames tilbage til brugeren, der enten sidder med sin pc, tablet eller snart også LG tv med WebOS styresystemet i.

(Foto LG)

Da spillene afvikles ude i skyen, behøver gameren ikke at sidde med en stærk spillekonsol eller en kraftig pc.

I stedet skal man betale et månedligt abonnement for at få adgang til de mange spiltitler og køre dem på stuens store tv-skærm. Det er f.eks. spil-bestsellere som ”Guardians of the Galaxy” eller ”Destiny 2”.

Andre tv-fabrikanter vil uden tvivl følge i fodsporene på LG, fordi moderne tv-apparaters OLED skærme er oplagte til at vise spil.

LG har endnu ikke information om, hvilke tv-modeller som er kompatible med GeForce Now app’en. Men mon ikke snart vi får det at vide?

En anden spændende nyhed hos LG er, at ejere af et af firmaets Smart TV kan få tre måneders gratis Apple TV+ abonnement.

(Foto: LG /Twitter)

LG tv-ejerne får adgang til hele udvalget af film og serier på Apple TV+. Det er lige fra ”The Morning Show” med Jennifer Aniston til ”The Foundation”, der bygger på isaac Asimovs berømte romaner.

Kampagnen gælder kun for nye abonnenter på Apple TV+. Til gengæld behøver man ikke at købe et nyt LG tv for at være med.

Også nuværende ejere af et LG Smart TV med 4K eller 8K fra perioden 2016 til 2021 har adgang til tilbuddet. Man skal blot klikke på Apple TV+ banner annoncen på LG TV’s startmenu og gøre det senest den 13. februar 2022.

Endelig kommer Apple Music nu også til LG’s nyere tv-modeller med mindst WebOS 4.0 styresystem.

Apple Music app’en på LG Smart TV kan stort set det samme, som man kender den fra f.eks. iPhones og iPads. Blot er det her, at musikken og musik-videoerne kommer flyvende fra stuens store tv….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal 5G forbydes i fly?