Danmark er digital europa-mester

Hold pause på Instagram

(Foto: 99mimimi)

På det seneste er Facebook og Instagram kommet under beskydning for (angiveligt) at prioritere kold profit fra netværks-trafik højere end sine brugeres mentale sundhed og risiko for at blive afhængige af sociale medier. Især skal den være gal hos de unge.

Facebook afviste (naturligvis) anklagerne, men datterselskabet Instagram var slet ikke så negativ. Faktisk lovede Instagram at kigge på nye funktioner, der i det mindste ville prøve at holde det sociale medies brugere mentalt sunde og raske.

Det første af disse nye initiativer er nu ved at blive prøvekørt på amerikanske Instagram brugere, inden de eventuelt bliver rullet bredt ud.

Det drejer sig om en automatisk påmindelse om ikke at sidde for lang tid foran Instagram skærmen og bruge mindre tid i det populære sociale medie.

Funktionen hedder ”Take a Break”, og den gør præcist, som den hedder. Instagram vil automatisk måle, hvor lang tid hver bruger tilbringer i mediet:

(Foto: Twitter)

Er det en bruger, der sidder med Instagram i f.eks. timevis, vil den nye feature foreslå at forkorte det til nogle få minutter flere gange om dagen. Instagram skal ikke være tændt hele tiden.

“Tale a Break” er lige nu en prototype, hvor Instagram afprøver flere variante. Derfor kan den endelige version sagtens se anderledes ud end den nuværende.

I øjeblikket skal brugeren f.eks. selv klikke funktionen på. Den er helt frivillig og ikke placeret som en ”default”, hvilket nok ville være mere effektivt.

Desuden kan man kun vælge mellem 10, 20 eller 30 minutter, før advarslen popper op. Eller man kan slukke helt for funktionen. Det udvalg bør udvides med flere options.

Hvis reaktionen fra prøve-brugerne er positiv, vil Instagram angiveligt rulle ”Take a Break” ud til alle inden jul. Lige i rette tid, før det sociale medie oversvømmes med ferie- og højtids-relaterede indlæg….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark er digital europa-mester